Annonce


Valgdebat med SeniorRådet
servicebussen.jpg

Hvor tit og hvor sent skal Servicebussen stoppe og køre? Det er nogle af de spørgsmål, som de lokale kandidater må forvente at kunne svare på, når der onsdag er valgmøde med SeniorRådet på Rødovre Bibliotek klokken 16.

Hvor tit og hvor sent skal Servicebussen stoppe og køre? Det er nogle af de spørgsmål, som de lokale kandidater må forvente at kunne svare på, når der onsdag er valgmøde med SeniorRådet på Rødovre Bibliotek klokken 16.
Kv17 Hvad vil de forskellige partier gøre for at forbedre pensionisttiden, og hvordan skaber de større sammenhæng mellem generationerne? Få svar onsdag eftermiddag på biblioteket.

 

Det er nogle af voksenlivets største spørgsmål, der er på dagsordenen, når SeniorRådet onsdag klokken 16 til 18 holder debatmøde på Rødovre Biblliotek.
Og hvis man tror, at den slags kommer til at foregå uden kant og alvorlige diskussioner, kan man godt tro om igen.
Partiernes kandidater kan fra start gå igang med at forberede sig på at skulle svare på spørgsmål om alt fra, hvordan ældre borgeres muligheder for at opleve og udøve kulturelle aktiviteter forbedres, til hvor ofte og hvor sent Servicebussen skal køre rundt i Rødovre.
Der bliver snakket meget om at forbedre stemmetallene for de helt unge førstegangsvælgere, fordi man gerne vil give dem en god tradition med at stemme, når der er valg, men faktisk er der også et hav af ældre, der ikke stemmer, så på mange måder har den modne årgang en absolut mulighed for at påvirke og ændre det lokale valgresultat, hvis stemmeprocenten hæves her.
Og ser man på de mange spørgsmål, som SeniorRådet gerne vil have svar på, er der virkelig mange områder, som partierne kan komme i kamp med hinanden på.

Annonce
Top