Annonce


Tre sejre på fire dage
nr58in_2.jpg
Kevin Montgomery scorede fra blue line Foto: BP
Ishockey Rødovre Mighty Bulls måtte kæmpe hårdt for sejren, i udekampen mod Herlev Eagles. Med de tre sejre på fire dage, ligger RMB på en delt tredje plads og er tæt på en plads i Final Four, som afholdes den 19 og 20 januar i Herning.
Herlev Eagles – Rødovre Mighty Bulls
1-2
(0-0, 0-2, 1-0)

1-2 56:01 Kim Staal (Karl Beckman)

1-0 26:00 Anders Schultz
2-0 30:10 Kevin Montgomery (Nicklas Carlsen, Jonas Sass)

Udvisninger:
03:22 Dallas Maxwell, Herlev (Tripping)
05:36 Kim Staal, Herlev (Holding)
08:13 Jacob Sebastian Böll, Rødovre (Cross-checking)
10:54 Ludvig Adamsen, Herlev (Roughing)
26:59 Jannik Karvinen, Rødovre (Delaying the Game)
30:40 Kasper Jensen, Rødovre (10 min + 2 min. Checking from behind, Misconduct Penalty)
34:40 Philip Schultz, Rødovre (Roughing)
34:40 Holden Anderson, Herlev (Roughing)
36:32 Mads Eller, Rødovre (Holding)
41:42 Frederik Bjerrum, Herlev (20 min + 5 min Checking to the head, Misconduct Penalty)
53:50 Emil Birk Christensen, Herlev (Tripping)
56:56 Karl Beckman, Herlev (Kneeing)

Skudstatistik: 28-23 (5-3, 14-11, 9-9)

 

 

 

Med to sejre på tre dage over henholdsvis Hvidovre Fighters og Esbjerg Energy, var RMB på besøg i Herlev skøjtehal, for at spille kamp nummer tre på kun fire dage.

Rødovre havde fart på skøjterne fra start, og Jannik Karvinen havde to nærgående forsøg. Efter tre minutter fik Herlev to minutters straf, men det lykkedes ikke for Rødovre, at få etableret deres powerplay. Hjemmeholdet var lige blevet fuldtalligt, da de blev ramt af endnu en udvisning, men det lykkedes fortsat ikke for RMB, at få fordel af overtalsspillet. Herlev kom mere med i spillet, og kom frem til et par kvalificerede afslutninger. Midt i perioden, var det Rødovres tur til at få to minutter i straffeboksen, da der blev dømt Cross-Checking mod Jacob Sebastian Böll. Sikkert boksplay, forhindrede hjemmeholdet i at tilspille sig scoringsmuligheder.
Rødovre var netop blevet fuldtallige igen, da Herlev fik sin tredje udvisning, men RMB fik ikke udnyttet overtalssituationen.
Det var en lige første periode, med tempo og intensitet i tacklingerne, uden at de to hold fik spillet sig frem til oplagte scoringsmuligheder.

Annonce

Rødovre kom ikke godt ud til anden periode, da Herlev havde det spillemæssige overtag. Da der var spillet to minutter tog RMB en Time Out, men Herlev fortsatte med, at have initiativet.
Seks minutter inde i perioden, erobrede formstærke Anders Schultz pucken i egen zone, og gik direkte mod hjemmeholdets mål og sendte pucken sikkert ind bag Evan Mosher, efter et massivt Herlev pres fra periodens start.
Umiddelbart efter at RMB var kommet foran, fik Jannik Karvinen to minutters straf, og Herlev pressede hårdt på i powerplay, med flere gode afslutninger, men Emil Jidskog hev flere store redninger frem, og holdt nullet.
Midt i perioden tog Kevin Montgomery chancen fra blue line, og han sendte pucken direkte i mål til 0-2. Et halvt minut efter Montgomerys scoring, fik Kasper Jensen ti minutter plus to minutter for Checking from behind. Fem minutter inden periodepausen fik begge hold to minutters straf, og spillede fire mod fire, inden de to minutter var gået, fik Mads Eller to minutter for Holding, med sikkert boksplay og fortsat højt niveau af Emil Jidskog i målet forhindrede hjemmeholdet i at få reduceret, så Rødovre kunne gå til pause med en 0-2 føring.
En anden periode, hvor Herlev havde overvægt i spil, men Emil Jidskog holdt nullet med flere store redninger.

Der var tænding på fra starten af tredje periode. Den første mulighed havde Rasmus Astrup, da han efter flere gode driblinger, ikke havde held med sin afslutning. Efter to minutter fik Herlevs Frederik Bjerrum tyve minutter plus fem minutter for Checking to the Head.
Rødovre fik etableret et fint powerplay, hvor Morten Andreassen og Kevin Montgomery havde gode slagskud. Det lykkedes ikke for Rødovre, at scorer i de fem minutters powerplay.
Efter den hektiske start på perioden, faldt tempoet og Rødovre skulle blot holde føringen de resterende ti minutter.
Med seks minutter tilbage af kampen, fik Nicklas Carlsen en friløber op midt i banen, og alene med målmanden blev han Trippet, og fik tildelt et straffeslag. Det lykkedes ikke for Nicklas Carlsen at scorer på straffeslaget, da Evan Mosher i hjemmeholdets mål reddede.
Med fire minutter igen, skete der en misforståelse i Rødovres ellers så sikre forsvar, som Herlevs rutinerede Kim Staal udnyttede og reducerede til 1-2. I slutsekunderne, erstattede Herlev målmanden Evan Mosher med en markspiller, men det lykkedes Rødovre at holde stand, og vandt dermed sin tredje sejr på fire dage.

Der er nu landskampspause i Metalligaen, da det danske landshold skal deltage i en firenationsturnering i Østrig, med deltagelse af Norge, Sydkorea og værtsnationen Østrig, hvor Matthias Asperup er eneste repræsentant fra Rødovre Mighty Bulls.
Efter landsholdspausen, skal Rødovre Mighty Bulls spille igen tirsdag den 14. november, ude mod Ligaens tophold Herning Blue Fox.
Fredag den 17. november spiller RMB hjemme mod Aalborg Pirates, hvorefter regnskabet for, hvilke fire hold der skal deltage i Final Four, gøres op den 21. november, efter at alle hold har spillet 20 kampe. Før de sidste to kampe, ligger ”Tyrene” på en delt tredje plads med 33 point, sammen med netop Aalborg Pirates.
Final Four afholdes i Jyske Bank Boxen i Herning, fredag den 19. og lørdag den 20. januar

 

Top