Annonce


Stort nederlag
RH_damer-horsens_132_151017_BP.jpg

Håndbold: 1. Division damer: Rødovre HK - Horsens HE. Emilie Bergstein Tautoft

Betænkelige miner efter nederlaget til AGF Foto: BP
Håndbold Rødovres håndbolddamer led et stort nederlag i udekampen mod AGF, i en kamp hvor sæsonens første sejr var ventet.
AGF-Rødovre HK
31-20

Efter at være testet af nogle af 1. divisions bedste forsvar, så skulle vi gerne have point i de tre nøglekampe mod AGF, Fredericia og Gudme der venter, har Rødovres cheftræner Peter Jagd tidligere udtalt til RLN. Det lykkedes dog ikke i det første forsøg, da det blev til et markant nederlag på hele 31-20 til AGF, der ligesom Rødovre HK er oprykkere, og ligger placeret i 1. divisions ”tunge” ende.

Om kampen i Aarhus siger Peter Jagd. ” Vi ramte hverken spillet på banen eller spændingsniveau til kampen. Desuden var vi hårdt ramt på skader, og vi kunne kun stille med 12 spillere til kampen, hvoraf der var en del småskader, der hæmmede vores spil i begge ender af banen. Det skal dog ikke være en undskyldning for ikke at skabe et bedre resultat, for vores præstation i Århus var ikke acceptabel, skader eller ej”, siger cheftræneren, og fortsætter.
”Vi kommer OK fra start, og får lavet et par mål på nogle af de ting vi havde snakket om inden. Vi har også en god angrebsperiode i starten af både første og anden halvleg, men er ikke i stand til at fastholde scoringsfrekvensen. Vi var ikke i stand til at fortsætte de ting der fungerede, og da vi i slutningen af kampen brænder for mange afslutninger, blev det hurtigt til et rigtig stort nederlag. Vi får heller aldrig fundet den rigtige balance og højde i forsvaret, og må derfor indkassere alt for mange mål. Målvogterne havde svære betingelser bag et forsvar der gav for mange store chancer væk, og så havde vi gerne set et par redninger mere på nogle af de pressede afslutninger. Alt i alt en søndag eftermiddag, hvor vi som et helt hold faldt sammen.
Hvis vi skal vinde på søndag hjemme mod Fredericia, så kræver det at vi slipper håndbremsen. Vi skal spille frit, spille de ting vi er gode til, og så fortsætte med de ting vi laver mål på. Fredericia er et meget fornuftigt hold, der har skabt gode resultater. Vigtigst bliver det derfor, at vi fokuserer på at finde det rette spændingsniveau og koncentrere os om vores egne styrker” slutter Peter Jagd.

Annonce

Næste kamp:
Rødovres håndbolddamer spiller igen søndag den 3. december kl. 15, hvor Fredericia HK kommer på besøg i Rødovre Stadionhal.

Kommentarer
Top