Annonce


Socialdemokratiet vil give børn en bedre start på livet
F60I3267.jpg
Socialdemokratiets største stemmesluger, Erik Nielsen, har i denne valgkamp givet meget plads til partiets øvrige frontfigurer, som eksempelvis Britt Jensen, der i dag fortæller om partiets politik i avisen. Her er han dog selv i vælten til et møde med foreningen 'Danmarksfarver', der gerne ville være med til at øge opmærksomheden om valget. Foto: Ian Nielsen
oplysningskultur Det handler om børn. At de skal have den bedste start på livet, når Socialdemokratiet bliver bedt om at stille sigtekornet ind på de næste års vigtigste områder. Men den store kikkert har hele byens velfærd for øje.

Helt overordnet vil vi arbejde for at vores børn får den bedst mulige start på livet og at vores ældre oplever god og værdig ældrepleje.”
Socialdemokratiets kronprinsesse, Britt Jensen, er ikke i tvivl.
“Rødovre er en velfærdskommune med mange gode tilbud. Ved det seneste budget er der afsat penge til folkeskoler, ældreplejen, sundhedsindsatser, flere
pædagoger, folkekøkken til udsatte, kvalitetsløft til foreningslivet og investeringer i vejanlæg, så vi kan nedsætte hastigheden. Alle områder vi gerne vil give en særlige opmærksomhed og prioriterer,” siger Britt Jensen. Socialdemokratiet har, ved flere valg, fået stor fremgang og absolut flertal. Spørgsmålet er, hvordan partiet vil forvalte en eventuel fremgang eller lignende stor vælgertilslutning.
“Fremgang eller flertal har ikke ændret ved vores demokratiske tilgang og samarbejdsrelationer med de andre partier. Vi behandler de andre politiske partier ordentligt og vi har ikke taget alle de poster, vi reelt var berettiget til som følge af vores valgtal. Og den tilgang vil fortsætte,” understreger Britt Jensen.

Vil det ændre noget, hvis I får absolut flertal?
“Nej, vores udgangspunkt er det samme og i øvrigt er ingen af kommunalbestyrelsens beslutninger i valgperioden taget af os alene, der er altid mindst et parti mere med i beslutningen.”
Flere gange i løbet af de sidste år har Rødovre stået forrest i køen af kommuner, der har kritiseret skiftende regeringer for politik, der går ud over det kommunale selvstyre.
Men hvad er egentlig forskellen på den politik, Socialdemokratiet fører på Christiansborg og den politik, der føres lokalt?
“Der er stor forskel på centrale og lokale forhold. Lokalt er vi meget tættere på den enkelte borgers dagligdag og de udfordringer borgerne har. Jeg tror, vi lokalt er meget mere pragmatiske i forhold til den daglige politik,” siger Britt Jensen, der har positive forventninger til resultatet på valgnatten.
“Vi mener, vi har de bedste visioner for Rødovre og vi har bevist det gennem de seneste 25 år som Rødovres største og regerende parti. Men det er op til vælgerne at bedømme os. Jeg er sikker på, at vælgerne vil bedømme os på vores resultater og politik,” siger Britt Jensen.

Annonce

Hvis du kun må nævne én ting, hvad synes du, Rødovre skal være kendt for uden for bygrænsen?
“At Rødovre er Danmarks bedste velfærdskommune.”

Top