Annonce


Rødovregaard – nu og i fremtiden
roedovregaard_01_090413_BP.jpg
Alternativet vil opgradere Rødovres 'medborgerhus' Rødovregaard. Foto: Arkiv
læserbrev Rødovregaard, stedet hvor foreninger, borgere, ansatte og mange andre mødes for at diskutere, arrangere events samt fester og nyder hinandens selskab.

I 70’erne opstod begrebet medborgerhus og fremsynede politikere besluttede at købe den sidste gård i kommunen. Første del, Ko- og Hestestalden. blev indviet i 1980. Gennem de 37 år er brugen af ‘Gården’ steget kraftigt og i 2016 var der 1840 møder/arrangementer med cirka 60.000 deltagere og tendensen er stigende.
Man har gennem de sidste år prøvet at renovere, så godt det har været muligt indenfor budgettet, samt opgraderet AV-udstyr og indkøbt diverse hårde hvidevarer. Men vi i Alternativet, som selv holder vores møder på Rødovregård, kan ved selvsyn se, at den gode gamle gård er nedslidt og at AV-udstyret trænger til opdatering for at kunne leve op nutidens moderne teknologiske hjælpemidler og standarder. Helt konkret mener vi, der skal indkøbes nyt AV-udstyr til Ko- og Hestestalden. Et nyt og rigtigt køkken i stuehuset. Det står i dag, som dengang det blev indviet. Bordene og stolene i næsten alle lokaler er efterhånden vakkelvorne, nedslidte og trænger til at blive udskiftet.
Alternativet vil i kommunalbestyrelsen foreslå, at der laves en plan for opgradering af kommunens medborgerhus, så det også i årene fremover er hele kommunens mødested.

Kommentarer
Top