Annonce

Personligt ansvar og en ny kultur
valgaften-kommunalvalg-2013_01_191113_BP.jpg
Ved sidste valg var De Konservative kun det parti, der fik femteflest stemmer. Alligevel går partiet efter borgmesterposten i år. Billedet er fra valgaftenen i 2013 og viser Kim Drejer Nielsen, tv., sammen med socialdemokraten Morten Bødskov. Foto: Arkiv
KONSERVATIVE AMBITIONER Der er måske flere, der har trukket på smilebåndene over konservatives udmelding om at gå benhårdt efter borgmesterkæden, men partiet fastholder lige så benhårdt visionen om dét og om en ny politisk kultur.

På den første side i De Konservatives kørebog for valgkampen, står der skrevet, at eleverne i Rødovres folkeskoler skal lære mere og klare sig bedre.
Men på side 2 står der et ønske om at udfolde en ny politiske kultur, hvor langt flere borgere engageres i beslutningsprocesserne.
“Rødovre skal være kendt ved en stærk og ægte fællesskabsfølelse, hvor hver enkelt føler et personligt ansvar for lokalsamfundet og tager et ansvar for andre mennesker i hverdagen,” siger spidskandidaten, Kim Drejer Nielsen, der gerne vil kaldes for borgmesterkandidat.
“Det afhænger selvfølgelig af, om der samlet set er 10 medlemmer af kommunalbestyrelsen, der ønsker en ny borgmester. Men vi bliver også nødt til selv at gå frem, hvis vi skal have en reel chance,” indrømmer han.
Skulle det glippe med borgmesterposten, håber han, at de andre partier vil bakke op om det konservative udspil om, at alle partier får udvalgsformand- eller næstformandsposter.

Alle partier skal have en formandspost
“Vi ønsker at komme væk fra, at ét parti (Socialdemokratiet, red.) sidder på over 90 procent af alle formands- og næstformandsposter. I stedet bør alle partier i kommunalbestyrelsen få andel i formands- og næstformandsposterne i udvalgene,” siger Kim Drejer Nielsen, der mener, at partiet har en stringent linje fra Christiansborg til Rødovre.
“Heldigvis oplever jeg, vi kæmper for de samme ting, blandt andet faglighed i folkeskolen og lavere grundskyld. Den største forskel er vores fokus. Vi fører jo hverken retspolitik eller forsvarspolitik,” siger han og tilføjer:
“Det betyder også, vi har et stærkere fokus på, hvad vi kan gøre lokalt på områder som folkeskoler, daginstitutioner, ældrepleje, grundskyld og nærdemokrati.”

Annonce

Hvad har I af forventninger til valgresultatet?
“Jeg vil nødigt spå om andres frem- eller tilbagegang. Det er for svært at gisne om. Men jeg vil blive skuffet, hvis vi ikke har fremgang. Forhåbentligt uden at det går ud over andre partier i vores val

Kommentarer
Top