Annonce

Hyttel uenig med træner
WEB_Hyttel_Sparker_1.jpg
Tobias Hyttel skal kæmpe til junior EM på fredag. Foto: Brian Poulsen
ta Den 15-årige Tobias Hyttel vil vinde guld til EM for juniorer som førsteårs, mens trænerteamet mener, at 2017 er et læringsår og derfor ikke forventer medaljer.

I går satte Tobias Hyttel og kamptræner Tarik Setta fødderne på cypriotisk jord, men det er bestemt ikke for at komme på badeferie. Forud venter EM for juniorer og den talentfulde Hyttel, der er støttet af Team Rødovre, har store forventninger til sig selv.
”Tobias er nyoprykker i juniorklassen og har kvalificeret sig til EM til trods for, at 2017 er et lærings- og udviklingsår, så vi trænere fastholder altså, at der ikke forventninger om medaljer til dette EM,” siger Setta,

Tobias Hyttel har trænet ekstra hårdt op til EM, og føler sig så klar, at han vil have en medalje med hjem.

Annonce

Tobias Hyttel er dog ikke helt enig.
”Jeg har trænet hårdere og mere intenst end nogensinde før og vil, efter egen overbevisning, gå hele vejen,” siger han og fortsætter:
”Jeg har trænet som de bedste, jeg har vundet over de bedste og hvis jeg kan få mit eget game til at fungere på dagen, er jeg sikker på, jeg hører til blandt de bedste i Europa.”

Lodtrækningen kommer til at afgøre, om der skal vindes 5 eller 6 kampe for at vinde EM-guld og alle kampene skal kæmpes samme dag, som er på fredag den 3. november.

Men Tobias Hyttel får et svært program, for det er modstandere som er større og stærkere end nogensinde før. Alle de store nationer er repræsenteret ved de dygtigste kæmpere, som alle har været igennem et intenst udskillelsesforløb for de blev udtaget. 

Træningsforløbet for Hyttel har, ud over den faste morgentræning, stået på op til to yderligere træningspas pr. dag. Derfor har Hwarang Rødovre Taekwondo Klub opstillet et individuelt træningsforløb med fast personlig fysisk træner, individuel træningspas samt fysioterapi.

Kommentarer
Top