Annonce


Gymnasieelever vækket med Motorsav
p6beat-RG_002_241117.jpg

EN REJSE I TIDSMASKINEN: Motorsav havde fået æren af at genoplive punkmusikkens historie, da de indtog scenen på RG præcis 40 år efter Sort Sol (Sods). Foto: Brian Poulsen

EN REJSE I TIDSMASKINEN: Motorsav havde fået æren af at genoplive punkmusikkens historie, da de indtog scenen på RG præcis 40 år efter Sort Sol (Sods). Foto: Brian Poulsen
Punk Lyden af en boremaskine, der kilder hen over en overfyldt indkøbsvogn vækkede fredag morgen eleverne på Rødovre Gymnasium, da P6 Beat fejrede 40 års dagen for punkmusikkens fødsel på samme scene, hvor drengene fra Sort Sol første gang hev i guitarstrengene.

Rødovres gymnasieelever fik et chok, da punkbandet Motorsav forsøgte at leve op til værdigheden af at spille koncert en historisk scene på en historisk dato på et historisk tidspunkt.
40 år er der nemlig præcis gået siden det danske punkband Sort Sol spillede den første punk koncert i Danmark på Rødovre Gymnasium.
Med et publikum bestående af eleverne på Rødovre gymnasium, startede de den fire numre lange koncert lidt i 10 om morgenen d. 24. november 1977. Nyheden om punken spredtes rundt til hele Danmark, og inspirerer stadig unge i dag. Ja selv nogle af de lettere forbløffede elever i fredags.
“Nu går jeg selv til musik, så jeg synes det er inspirerende, at vi har sådan nogle kunstnere, som har gået her på RG, og har startet det her,” fortæller Jonathan Wiinblad, elev på Rødovre gymnasium.

Punk er en del af Danmarkshistorien
Han synes det er vigtig at få sådanne arrangementer ud til skolen.
“Det er vigtig at få det ud på sådan en skole som vores, og vi kan helt sikkert lære noget af at kende til punkens historie og at den er startet her på vores skole,” siger Jonathan Wiinblad.
Han var også imponeret over oplægget fra P6-værten.
“Punk er at komme ud med energi og nogle af de ting man sidder med inde i livet som gør ondt,” sagde han energisk, da han forklarede, hvad det vil sige at være punkmusiker.
Det er en livsstil, man i dag kan købe på en T-shirt fra H&M til 100 kroner.
“Parardoksalt nok, for dengang ville de gerne væk fra alt det der var i samfundet allerede. Vi tager samfundets skrald og alt det der er smidt væk for at bruge det til at understrege en pointe. Også selvom det er en læderjakke med bræk på.”

Annonce

Selvfølgelig skulle der rækkes fuckfinger på den obligatoriske punk-selfie

 

Top