Annonce


Borgerinddragelse og grønne visioner
valgboder-RC_KV17_013_161117_BP.jpg
Der findes et alternativ til de siddende politikere i Kommunalbestyrelsen. Foto: Brian Poulsen
kommunalvalg Alternativet drømmer om et Rødovre, hvor borgernes involveres direkte i den politiske proces og om en by, der tager et grønt ansvar.

Alternativet stiller for første gang op til kommunalvalget og lokalt stiller partiet med tre kandidater, der er i side-
ordnet opstilling. I modsætning til de etablerede partier er Alternativet et anderledes politisk indspark, der med nye idéer ser politik på en ny måde. Eller måske rettere, alternativ måde.
Lokalt har partiet de senere år slået et slag for mere borgerinddragelse og det vil de fortsætte med, hvis de får nok stemmer til en eller flere pladser i den nye kommunalbestyrelse.
”Alternativet vil arbejde for et mere demokratisk Rødovre ved at borgerne ikke bare lyttes til, men hvor de også involveres i udviklingen af den politik, der former vores by. Borgerne og medarbejderne skal inddrages i processerne.”
“Borgerdrevne forslag og et ungeråd er et af mange værktøjer til ovenstående,” fortæller partiets forperson Solveig Bentsen, der også nævner bæredygtighed og et grønnere Rødovre som et af partiets mærkesager.

Hvorfor har Rødovre brug for et nyt parti som jer?
”Alternativet er lidt anderledes. Vi er ikke grundlagt på en bestemt ideologi, men på nogle værdier og debat dogmer. Vores idéer og utraditionelle løsningsmodeller kan blive den fordel, som vi har brug for i Rødovre. Det i sig selv er nyskabende og derfor har vi et særligt fokus på at skabe en ny politisk kultur, for vi ved, vi kan
gøre det meget bedre, end det der sker i dag. Vi erkender, at vi skal starte med os selv, da al forandring kommer indefra og indrømmer, det er ikke bare lige til. En kultur, der er meget mere gennemsigtig, ærlig og lyttende, en kultur hvor der er plads til uenighed internt men også plads til enighed på tværs af partiskel,” siger Solveig Bentsen.

Annonce

Hvad ser I som kommunens største udfordring?
“Vi ser nogle udfordringer nu, hvor vi får flere nye børnefamilier til Rødovre, udfordringer for kommunes serviceområder såsom daginstitutionerne og skolerne. Vi skal vær på forkant her, om det så handler om for eksempel at åbne skolen ved Milestedet. Rødovre har også en udfordring i forhold til vores unge, som går ud af skolen uden en afgangseksamen og en udfordring for de unge, som er i uddannelse men mangler en lærerplads,” siger Solveig Bentsen.

Hvem peger I på som borgmester?
“Alternativet har ikke lagt skjul på, at vi peger på Erik Nielsen. Vi mener, han i den grad har været med til at sætte Rødovre på landkortet, med en ansvarlig økonomi og gode værdier til gavn for vores velfærd,” fortæller Solveig Bensten.

Kommentarer
Top