Annonce

13 indstillet til Årets Ildsjæl pris
aarets-ildsjael_2016_030_071216_BP.jpg
Sidste års vinder af prisen Årets Ildsjæl var Yvette og Jan Larsen, som var i konkurrence med seks andre nominerede. I år er der 13 nominerede. Foto: Arkiv
årets ildsjæl Torsdag den 7. december skal den traditionsrige pris ’Årets Ildsjæl’ uddeles. I år er der indstillet 13 stærke emner.

Luften emmer altid af spænding, når socialudvalgsformand Britt Jensen gør klar til at uddele den eftertragtede ’Årets Ildsjæl’ pris, der er en ærefuld erkendelse af årelangt frivilligt arbejde i Rødovre Kommune.
Prisen har været givet siden 1999 og i takt med årene er prisen steget i anseelse og respekt, for prisen selv har været med til at gøre opmærksom på de frivilliges arbejde, der betyder så meget for rigtig mange. Det mangler da også bare, at de frivillige bliver værdsat med en fuldt fortjent pris.
Mange har gjort sig fortjent til prisen og heldigvis for det, men kun én kommer til at modtage prisen ’Årets Ildsjæl’ i år. Det har sat dommerpanelet på en hård opgave, for vi har modtaget 13 rigtig flotte indstillinger, men de frivilliges arbejde er endnu mere flot end selve indstillingerne.
Når jeg ser på de 18 tidligere modtagere af prisen, så vil vinderen den 7. december komme med i et stærkt selskab af rødovreborgere, der bare har gjort noget ekstraordinært for kommunens borgere og dermed været med til at gøre Rødovre til et endnu bedre sted at bo.
Personligt er jeg blevet inviteret ind i dommerkomitéen, fordi avisens redaktør er blevet indstillet.
Jeg er opvokset i Rødovre og har altid boet i kommunen, som jeg, via mit arbejde, altid har fulgt på tætteste hold, så er det rørende læsning med de 13 flotte indstillinger for nogle personer, der virkelig gør en forskel.

De 13 nominerede er:
Birthe Taargaard Madsen Dansk Handicap Forbund, Rødovre afdeling.
Jan Sjøgren Pedersen beboerklubben Bybjerget.
Torben B. Andersen Handicaprådet.
Anette Kolling Spruttegruppen, Lille butik Rødovrevej 213.
Birthe Nielsen ”Kisser” Mandags- og fredagscafé samt musikcaféen i Rødovre Frivilligcenter.
Bodil Fosgaard Projekt Ren By
Ulla Spangstoft stort arbejde på det frivillige sociale arbejde i Rødovre. Spangtoft vandt i øvrigt i 2002.
André Bentsen indstillet af to forskellige. Den ene indstilling gjaldt for arbejdet som formand for den lokale afdeling af Kræftens Bekæmpelse. Rødovre Gymnasium 3.V har indstillet André for sit projekt #stopensomhed.
Plejehjemmet Ørbygårds Venner ”PØV” er indstillet for deres fantastiske arbejde for plejehjemsbeboerne. De vandt i øvrigt også i 2006.
Ruth Mørch frivilligt arbejde i kommunen gennem en lang årrække og senest for sit utrættelige arbejde for blandt andet SeniorRådet.
Lektiehjælperne Rødovre Kors lektiecafé i Kærene, som er ældre borgere, der hjælper børn og unge med lektierne.
De frivillige i headspace arbejdet for børn og unge, der trænger til råd, vejledning og måske hjælp.
Knud Sørensen arbejdet i Støtteforeningen Plejehjemmet Engskrænten.
Vi har en større præsentation i næste uges avis f de 13 nominerede.

Annonce
Kommentarer
Top