Annonce

To ildsjæle åbner kufferten
skrald_bodil_fosgaard-34.jpg
Bodil Fossgaard fra Projekt Ren By er den ene af to ildsjæle, der åbner kufferten. Foto: Red.
oplæg H.C. Andersen rejste til drømmeland i sin flyvende kuffert. Nu drømmer to lokale ildsjæle lige så højt, når de åbner deres kufferter af gode idéer til nyt dialogmøde i Viften.

Det er efterhånden blevet en sjov søndagstradition, at Enhedslisten inviterer folk med meget viden om et område til dialog med borgerne i Rødovre forud for valget.
Søndag den 22. oktober skal igangsætterne dog ikke rejse så langt. Her er det nemlig to lokale græsrodsaktivister, Bodil Fosgaard og Anne Stoustrup Therkildsen, der vil vil åbne deres kufferter.
“Enhedslistens dialogmøder afholdes som en del af den kommunale valgkamp op til kommunalvalget den 21. november,” siger Enhedslistens spidskandidat, Peter MIkkelsen.
“Traditionelt er det partierne og politikerne, der fortæller, hvad de vil, hvis de bliver valgt. Vi har valgt dialogmøder for at inddrage flere i, hvordan Rødovre Kommune kan udvikle sig, fordi vi gerne vil høre den menige rødovreborgers bud på kommunens udvikling. På søndag gives ordet så frit til to lokale græsrodsaktivister, der både har de jordnære praktiske og de vilde ideer til, hvordan vi kan gøre Rødovre til en endnu bedre plet på jorden,” tilføjer Peter Mikkelsen
Alle er velkommen mellem klokken 15 og klokken 17, hvor der er gratis kaffe og te.

Kommentarer
Top