Annonce


Rødovre Mighty Bulls vandt efter straffeslag
rasmus-astrup_RMB-AAB-QF6-2014_050_180314__BP.jpg

Rasmus Astrup har forlænget med ét år i RMB

Rasmus Astrup scorede sikkert på straffeslag Foto: Brian Poulsen
Ishockey Rødovre spillede en stor første periode, men kunne ikke holde niveau i de to følgende perioder. Men vandt alligevel 4-3 efter straffeslag.
Rødovre Mighty Bulls – SønderjyskE
4-3
(2-0, 0-2, 1-1, 0-0, 1-0)

06:03 1-0 Jonas Sass (Philip Schultz)
06:40 2-0 Matthias Asperup (Nicklas Carlsen)
51:48 3-3 Matthias Asperup (Steffen Klarskov)
65:00 4-3 Rasmus Astrup (Straffeslag)

28:50 2-1 Steffen Frank (Rasmus Nielsen, Justin Hacke)
31:22 2-2 Tyler Fiddler (Steffen Frank, Anders Førster)
44:43 2-3 Søren Dau Mortensen

Udvisninger:
09:26 2min. + 10 min. Justin Hache, SønderjyskE (Checking to the Head + Checking from behind)
14:06 2 min. Mads Eller, Rødovre (Tripping)
22:38 2 min. Mads O. Lund SønderjyskE (Cross checking)
36:24 5 min. Magnus Leth Nielsen, Sønderjyske (Checking from behind + Game Misconduct Penalty)
38:20 2 min. Steffen Frank, Sønderjyske (Interference)
55:54 2 min. Mads Eller, Rødovre (Slashing)
56:41 2 min. Steffen Frank (Unsportsmanlike Conduct)

Skudstatistik: 22-25 (11-9, 3-8, 5-6, 3-2)

Tilskuer: 692

Rødovre Mighty Bulls måtte, til kampen mod SønderjyskE, stille op uden Rasmus Heine, som er skadet.
Det var en lige åbning på kampen, hvor spillet vekslede, uden farlige afslutninger. Første kvalificerede afslutning kom fra hjemmeholdets Sebastian Bergholt, som forsøgte sig med et slagskud, kort efter var Kasper Jensen tæt på med et forsøg fra blue line, hvor Jannik Karvinen ikke fik kontrol over riposten fra Joni Myllykoski i sønderjydernes mål.
Hjemmeholdet fortsatte det gode spil og det resulterede i en scoring af Jonas Sass, på Philip Schultz pasning. Sekundviseren var ikke nået helt rundt, inden Matthias Asperup gjorde det til 2-0 på Nicklas Carlsens pasning.
Hjemmeholdet fastholdt overtaget og fik en ekstra mulighed, da gæsterne fik en to minutters straf, men det lykkedes ikke at få etableret et effektivt powerplay.
Med fem minutter tilbage af første periode fik Rødovre en to minutters straf, men effektivt boksplay af hjemmeholdet forhindrede SønderjyskE i at spille sig frem til chancer.
En underholdende første periode, med Rødovre i den spilstyrende rolle.

Rødovre havde fra starten af anden periode skiftet målmand, da Jon Lee-Olsen kom i mål i stedet for Stefan Ridderwall.

Annonce

Jon Lee-Olsen fik rigeligt at se til, da det var et anderledes motiveret SønderjyskE mandskab, der kom på isen i anden periode. Gæsterne lagde et massivt pres mod hjemmeholdets mål, og Rødovre havde svært ved at få flyttet spillet frem på gæsterne halvdel.
Tættest på var Morten Andreassen, da han alene med gæsternes keeper, sendte pucken på den ene opstander.
Gæsternes overtag resulterede i en reducering midt i perioden, hvor Steffen Frank, sendte en ripost fra Jon Lee-Olsen i mål.
To minutter senere blev det 2-2 ved Tyler Fiddler. Rødovre tog en timeout i forbindelse med udligningen, men det ændrede ikke på, at SønderjyskE fortsat havde initiativet.
Kort enden periodepausen fik Mads Eller en voldsom tackling ved banden, som resulterede i fem minutters straf og Game Misconduct til Sønderjyskes Magnus Leth Nielsen.
To minutter senere blev gæsterne ramt af endnu en straf, så hjemmeholdet spillede 5 mod 3 i periodens sidste halvandet minut, desværre, for Rødovre, havde kun Steffen Klarskov en god afslutning.
En anden periode, som SønderjyskE sad på og Rødovre havde svært ved at få etableret et kontrolleret angrebsspil.

Rodet 3. periode under niveau
Rødovre begyndte tredje periode med at spille i overtal i endnu et minut og femogtyve sekunder. Rødovre fik ikke udbytte af overtalssituationen, og det lykkedes ikke at spille sig frem til en afslutning.
Efter fem minutters spil blev det 2-3, da gæsternes Søren Dau Mortensen uhindret fik lov til at lægge pucken ind bag en chanceløs Jon Lee-Olsen i hjemmeholdets mål.
Bedste mulighed til Rødovre, i periodens første halvdel, stod Connor Hardowa for, men hans forsøg blev pareret af sønderjydernes keeper, Myllykoski.
Minuttet efter fik Rødovre udlignet til 3-3 ved Matthias Asperup på Steffen Klarskovs pasning. Rødovre blev ramt af endnu en udvisning, da Mads Eller blev sendt i boksen. Minuttet efter fik SønderjyskE også to minutter i straffekboksen og det gav hjemmeholdet en overtalssituation på et minut, da der resterede to minutter af den ordinære spilletid.
Der blev ikke scoret yderligere og de to hold skulle ud i overtid, i spil 3 mod 3.

To minutter inde i overtiden havde Rødovre en god mulighed ved Mads Eller, men uden held i afslutningen. Mads Eller havde endnu en mulighed, alene ked gæsternes keeper Joni Myllykoski, men heller ikke den afslutning gav resultat i form af en scoring.
Der blev dermed ikke scoret i de fem minutters overtid. Kampen skulle herefter afgøres på straffeslag og her blev det Rasmus Astrup, der afgjorde kampen, da han sikkert omsatte sit forsøg i mål.
En kamp hvor Rødovre spillede en overbevisende første periode, men ikke kunne holde niveauet i de to efterfølgende perioder, hvor SønderjyskE dominerede spillet især i anden periode. En noget rodet tredje periode, hvor ingen af holdene spillede op til deres bedste niveau.

 

 

Top