Annonce


Ridderwall skadet i RMB-nederlag
BSPO1106.jpg
Stefan Ridderwall I store smerter hjælpes af isen fredag aften. Foto: Brian Poulsen
Ishockey Rødovre var i forvejen uden andenmålmand Jon Lee-Olsen i truppen til aftenens kamp imod Rungsted. Førstevalget Stefan Ridderwall måtte hjælpes fra isen 5 minutter inde i 3. periode.
Rødovre Mighty Bulls - Rungsted Seier Capital
2 - 3
(0-0, 1-1, 1-2)

1 - 0: (35:38) Anders Schultz (Hardowa) PP1
2 - 1: (43:25) Steffen Klarskov Nielsen (Eller,Montgomery) EQ

1 - 1 (36:56) Mike Vernace (Hansen, Persson) EQ
2 - 2 (46:39) Robin Bergman (Vernace, Lindhøj) EQ
3 - 3 (47:46) William Boysen (Holten-Møller) EQ

Udvisninger:
Rødovre 4 x 2 min
Rungsted 4 x 2 min

Tilskuere: 1434

En tæt spillet kamp mellem de to sjællandske ærkerivaler endte med sejr til Rungsted Seier Capital. Efter 0-0 i en tæt første periode der bød på store chancer i begge ender, kom der endelig hul op bylden knap 6 minutter inde i anden periode. Anders Schultz blev spillet fri lige udenfor offensiv zone, og kunne efter et mindre heldigt kædeskift fra Rungsted skøjte alene ind mod Sebastian Feuk. Et velplaceret skudt helt oppe i modsætte krog fik de lidt over 1400 tilskuere op af stolen.

Føring varede ikke længe
Der gik dog ikke længe før Rungsted fik udlignet. Rødovre blev fra starten af faceoffen efter målet presset ned i egen zone og Rungsted udnyttede et ukoncentreret forsvar og blot 78 sekunder senere stod det 1-1 i Arenaen.

Annonce

Spillet bølgede frem og tilbage. Rødovre brændte nogle store chancer og i den anden ende stod Stefan Ridderwall for nogle spektakulære redninger, så begge hold kunne gå til sidste pause ved stillingen 1-1.

Rødovre kom stærkt ud til 3. periode og skulle blot bruge 3 minutter på at bringe sig foran. Steffen Klarskov skød fra blå linie og pucken sejlede ind under Feuk. Fuld fortjent var Rødovre igen foran.

Efter spil i Rødovre zone blev Stefan Ridderwall liggende på isen, med ansigtet nedad. Stærkt besværet blev den svenske målmand hjulpet fra isen. Tydeligt i stærke smerter lagde Ridderwall sig ned i spillertunellen og blev af flere omgange hjulpet ind for at blive efterset af lægerne. Efter kampen blev svenskeren kørt på hospitalet. Han humpede på krykker ud af omklædningsrummet med is på anklen.

Værst tænkelige start
William Rørth ser nok ikke tilbage på sæsonens første aktion for RMB med glæde. Andet skud mod den nye mand i RMB-målet resulterede i mål og igen 67 sekunder senere måtte Rørth atter pille pucken ud af målet bag sig. 2 mål på godt 3 minutter. Rødovre forsvar så ikke specielt godt ud i situationerne, og Rørth var chanceløs på målene.

Rødovre pressede på men lykkedes ikke i jagten på det udlignende mål og Rungsted kunne køre nord på med en 3-2 sejr.

 

Top