Annonce


RH fortsat uden sejr
RH_damer-horsens_117_151017_BP.jpg

Håndbold: 1. Division damer: Rødovre HK - Horsens HE. Simone Dillon

Simone Dillons otte mål rakte ikke til sejr Foto: Brian Poulsen
Håndbold Efter endnu en halvlegsføring, formåede Rødovres håndbolddamer ikke at holde niveau i anden halvleg. Det blev dog til sæsonens første point.
Rødovre HK - Lyngby HK
23 - 23
12 -9

Simone Dillon                           8 mål
Line Kejser                               3 mål
Rebekka Sejdenfaden             2 mål
Emilie Tautoft                           2 mål
Anne Birgitte Spørring             2 mål
Katarina Juul Hansen              2 mål
Anna Stensbøl                         2 mål
Mia Brøndum                           1 mål
Katrine Clasen                          1 mål

Julie Frilund                              7 mål
Camilla Brønnum                      3 mål
Mette Bejder                             3 mål
Frida Blohm                              3 mål
Cathrine Graugaard                  2 mål
Mia Egede                                1 mål
Sofie Christensen                     1 mål
Pernille Rähr                             1 mål
Ronja Johansen                        1 mål
Ine Oldeide                                1 mål

Udvisninger:
Rødovre HK: 5
Lyngby HK: 3

Tilskuere: 315

Rødovre HK har i aftenens kamp mod Lyngby HK chancen for, at få sæsonens første point, samt mulighed for, at overlade den tvivlsomme sidsteplads til aftenens gæster.
Begge hold har haft en svær start på sæsonen. Det er efter seks kampe, ikke lykkedes for hjemmeholdet at spille sig til point, til trods for gode pausestillinger i flere kampe, men er gået ned scoringsmæssig efter pausen. Lyngby HK har spillet sig til et point, med et uafgjort resultat mod oprykkerne fra fynske Gudme HK. Så der er lagt op til en rigtig bundgyser, de to bundhold imellem.
Rødovre fik en god start på kampen. Efter ti minutter havde Anne Birgitte Spørring med to mål, Rebekka Sejdenfaden og Emilie Tautoft med hver en scoring, bragt hjemmeholdet foran 4-1. Tre minutter senere, havde gæsterne udlignet til 4-4. Line Kejser og Rebekka Sejdenfaden bragte hjemmeholdet foran 6-4 midt i halvlegen. Simone Dillon til 7-5 hvorefter Lyngby fik udlignet til 7-7. Simone Dillon igen til 8-7, Katarina Juul Hansen til 9-8 og Line Kejser til 10-8. Simone Dillon med sin fjerde scoring til 11-8, og kort før pausen, blev det 12-9 igen ved Simone Dillon.

Simone Dillon var igen i målscorerens rolle, da hun gjorde det til 13-10 og 14-12. Efter ti minutters spil i anden halvleg, kom hjemmeholdet bagud 14-15, men Anna Stensbøl fik udlignet til 15-15.
Midt i halvlegen blev det 16-16, da Line Kejser, med sit andet mål fik udlignet. Anna Stensbøl bragte Rødovre foran 17-16, og det blev 18-17 ved Emilie Tautoft. Med skiftende føringer fulgtes de to hold ad. Simone Dillon til 19-18. Ved stillingen 19-20, brændte Rødovre et straffekast, inden Mia Brøndum fik udlignet til 20-20. Simone Dillon udlignede til 21-21 hvor der resterede fem minutter af kampen. Katrine Clasen til 22-22 og Katarina Juul Hansen til 23-22 hvor der resterede 33 sekunder af kampen. Fem sekunder før slutfløjt, lykkedes det Lyngby, at få udlignet til slutstillingen 23-23.
Det lykkedes Rødovre at få slettet nullet i tabellen, men det ene point efter det uafgjorte resultat, efterlader fortsat Rødovre på sidstepladsen i tabellen.

Annonce

Næste kampe.
Rødovre spiller lørdag den 4. november ude mod Bjerringbro. Næste hjemmekamp er søndag den 12. november kl. 15 hvor Skanderborg Håndbold kommer på besøg i Rødovre Stadionhal.

 

Top