Annonce

Oprør fra midten
nilofer.jpg
Kvinder med Kant Den kulturelle stædighed fra min danske enhedskultur og min afghanske kollektivistisk kultur gør, at jeg sommetider bare har lyst til at give fuck-fingeren til begge kulturer.
Fakta

Nilofer Abbasi 25 år, studerer på RUC, er med i Venligboerne og KATIB - en afghansk kultur forening,
samt medlem af Dansk Flygtningehjælps advisory board.

Kvinder med Kant er: Lizette Risgaard, Lisbeth Zornig, Nilofer Abbasi og Trine Schierning

Som en etnisk minoritetskvinde går der næsten ikke en dag, uden at der bliver stille spørgsmålstegn ved mit etniske ophav, religiøsitet og tilhørsforhold. Spørgsmålene; hvor kommer du fra? Føler du dig dansk? Er du glad for at være i Danmark? Er du muslim, og hvordan har du det med vores demokrati? – er nogle af de spørgsmål jeg ofte får i mødet med nye mennesker. Mediedebatten derimod er fyldt med politikker som kræver mig assimileret –altså, at jeg skal give afkøb på min identitet – uden at de fortæller mig, hvordan jeg skal være dansk og hvad integration og assimilation indebærer. Efter over 30 års integrationsdebat har de stadig svært ved at finde en fælles definition og mål for danskheden og integration.

I den anden lejr har vi min afghanske kollektivistiske kultur, som er omgivet af patriarkalske værdier. Ligesom minoritetskulturen ude i forstedens ghettoer, afkræver den min personlige frihed og selvbestemmelse. Som den gode afghanske og muslimske pige, må jeg helst ikke kritisere de kulturelle normer, som hæmmer enhver kvindes integritet. Lever jeg livet åbent som en frigjort kvinde, kan jeg forvente at blive udstødt fra fællesskabet – for de andre afghanske børn skal jo helst ikke lære af at bringe skam over familien som vi ’respektløse kvinder’ gør.

Annonce

Friheden til at vælge at være både-og
Selvom jeg elsker freden til privatlivet, rugbrødsmader og det sammenhold, som der er i det afghanske fællesskab, savner jeg at begge kulturer giver plads til at minoritetsunge med flere kulturelle baggrunde frit kan vælge den de gerne vil være. ”Dem, der gør fredelige revolutioner umulige, gør voldelige revolutioner uundgåelige”, lyder en af John F. Kennedys famøse citater. Begge lejre har svært ved at anerkende og acceptere at nutidens minoritetsunge hverken vil eller kan vælge den ene kultur frem for den anden kultur. Man kan ikke påtvinge nutidens unge til at vælge enten-eller når de er vokset op i en multikulturel tilværelse. Kræver vi assimilation af de unge i deres formative år, risikerer vi at skubbe de unge endnu længere væk fra fælleskabet. Det er på tide, at begge kulturer lærer at give plads til hinandens forskelligheder. For jeg er ikke dansk. Jeg er heller ikke afghansk. Jeg er dansk-afghansk.

Kommentarer
Top