Nu bliver Vestbad fredet
vestbad_014_200217_BP.jpg
Rødovre Kommune oplyser, at Slots- og Kulturstyrelsens fredning omfatter de to udendørs svømmebassiner med omgivende flisebelægninger og alle tilhørende konstruktioner, vandlegeplads, den tidligere kioskbygning samt parken. Foto: Brian Poulsen
vestbad Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede Vestbad og dermed kommer den store milliongave fra Mærsk ikke i fare. Fredningen var nemlig en forudsætning for gaven.

I december måned sidste år meddelte Den A.P. Møllerske Støttefond, at fonden havde valgt at bevillige 31.800.000 kroner til arbejdet med at restaurere friluftsbadet Vestbad.
Den flotte gave kom dog ikke uden krav. Fredningen af friluftsanlægget var en forudsætning for gaven og med Slots- og Kulturstyrelsens beslutning om at frede det historiske friluftsbad kommer planerne ikke i fare.
”Der er god grund til at kippe med flaget og
lade champagnepropperne springe, for vi har ventet spændt på denne afgørelse,” fortæller Dansk Folkepartis gruppeformand Niels Spittau, der også er bestyrelsesmedlem i Vestbad.
”Det er en helt fantastisk nyhed, for nu kan arbejdet med restaureringen begynde. Vestbad bliver opført præcis som i gamle dage og der bliver virkelig gået op i detaljerne,” fortæller Niels Spittau om det kommende arbejde.

Kommentarer
Top