Annonce

“Min stædighed har båret mig igennem meget”
katja-ortmann-lamano_001_091017_BP.jpg
Katja Ortmann har glimt i øjet, selvom synet er nedsat. I Lægecenteret i Rødovre Centrum driver hun Klinik La Mano med stort overskud på trods af handicappet. Katja blev for nylig mor til en lille pige. Datteren har ikke arvet øjensygdommen. Foto: Brian Poulsen
man kan hvad man vil 32-årige Katja Ortmann har et synshandicap og efter folkeskolen blev hun rådet til at finde en uddannelsesvej, der ikke var alt for krævende. Hun lyttede ikke og driver i dag sin egen virksomhed i centeret.

Hvad er der galt med Katjas øjne? Nogle spørger direkte, andre spørger hendes kolleger. 32-årige Katja Ortmann lider af den specielle og sjældne genetiske øjensygdom juvenile macular degeneration, der betyder at Katjas zoomfunktion i øjnene ikke virker og at øjnene derfor ikke kan stille skarpt.
Det betyder, at hun må tæt på busstoppestedet for at se hvornår bussen går og gøre skriften på computeren større, når hun sidder og arbejder foran skærmen.
I skolen fik hun at vide, at det nok var bedst med en mindre krævende uddannelse efter folkeskolen, men det ville Katja ikke høre på.
”Jeg fik at vide, at jeg nok ville ’knække nakken’ på en gymnasial uddannelse og at jeg nok hel-
lere måtte finde på noget andet, men hvis der er nogle der fortalte mig, at jeg ikke kunne, så skulle jeg nok vise dem, at de tog fejl,” fortæller Katja, der i dag driver ’Klinik La Mano’, der blandt andet tilbyder massage, wellness-behandlinger og pilates i Lægecenteret i Rødovre Centrum.

Stædige æsel
I stedet for at finde en uddannelse, der tog hensyn til hendes handicap, valg-
te hun først at gå i gymnasiet og derefter blev hun professionsbachelor i ernæring og sundhed. Senere læste hun videre til læge- og fysioterapeut-
eksamineret massør og siden 2012 har hun drevet ’Klinik La Mano’.
”Jeg har altid været meget stædig. Det kan både være godt og skidt. I de fleste tilfælde har det heldigvis været positivt og det er min stædighed der har båret mig igennem meget,” fortæller Katja, der aldrig er blevet mobbet med hendes synshandicap og altid har mødt opbakning i hjemmet.
Det lå aldrig i kortene, at Katja skulle blive selvstændig, men da hun blev opfordret til at starte op for sig selv, spirede tanken og i dag står hun i spidsen for egen virksomhed med fem ansatte.
”Det viser, at man kan hvad man vil, hvis man har viljen,” siger Katja.

Annonce

Stadig grænseoverskridende
Jeg kan godt have de der dage hvor jeg tænker ’hvorfor lige mig’. Jeg skal altid have ekstra overskud og der er altid folk der kigger lidt skævt til mig. Nogle spørger om jeg er blind, selvom jeg lige er hoppet af cyklen, men det har jeg vænnet mig til,” siger Katja.
Selvom hun har vænnet sig til folks blikke og affundet sig med sit handicap er det ikke det samme som, at hun taler åbent om hendes handicap og bruger emnet som samtalestarter, når hun møder nye mennesker.
”Jeg kan ikke løbe fra mit handicap, men det er grænseoverskridende at tale om og jeg bliver ge-
nert, når jeg skal svare på spørgsmål fra dig. Sådan vil jeg nok altid have det,” siger Katja.

Du kan læse mere om Katjas klinik på kliniklamano.dk

Kommentarer
Top