Annonce

Kan du hjælpe en lærling?
hoensehus-kaerene_004_010617_BP.jpg
Hver dag går mere end 100 elever på Next på Tæbyvej i skole uden at vide, hvordan eller hvornår de skal blive færdige med deres uddannelse. Foto: Arkiv
lokalt lærlingeløft Årets Virksomhed 2017 bruger opmærksomheden til at starte et lokalt lærlingeløfte. Men vi har brug for DIN hjælp, til at holde det. Tag imod en lærling, så tegner vi et portræt af din virksomhed.

Hver dag går mere end 100 elever på Next på Tæbyvej i skole uden at vide, hvordan eller hvornår de skal blive færdige med deres uddannelse. De mangler nemlig ligesom 12.000 andre unge danskere en praktikplads, for at de kan få deres sidste eksamen. 

Tænk lige over det i den tid, det tager at sluge en tår kaffe, for dette er ikke en almindelig historie om vores uddannelsessystem. Det er en opfordring til, at vi alle i lokalsamfundene gør en aktiv indsats for at løse et af hvor tids største dilemmaer. 

Annonce

Vi sparker de unge – og i Rødovre ret dygtige elever – igennem et uddannelsessystem, som de ikke engang kan blive færdige med, uanset, hvor meget de prøver. 

Ikke uden vores alle sammens hjælp. Der er nemlig kun gode grunde til at sige ja til en lærling. Den økonomiske gevinst er til at føle på, da ordningerne er mere end almindeligt favorable, og den energi, der kommer ind i din virksomhed af at have en dedikeret ung lærling med alle de nye teknikker og idéer 3D-printet ind på hornhinden, er ikke til at komme uden om. 

“De kan ikke møde til tiden.” “De er dovne.” “De snakker grimt.” Er typisk nogle af de dårlige undskyldninger vi på avisen hører, når vi kommer rundt på værksteder og stadioner, men faktum er, at vi har at gøre med en gruppe mennesker, som vil gå hen og blive din mest dedikerede ansatte, alene af den årsag, at du er hele deres fremtid. 

Uden hjælp fra lokale virksomheder, kan denne gruppe unge simplethen ikke komme videre i deres liv. 

Og det er ikke en ansigtsløs anonym gruppe unge i slidt arbejdstøj. Det er de drenge, vi har trænet i Avarta, din nabos søn og min fætters datter. Det er dem, der følger din mormor over gaden, og ikke mindst dem, der skal sikre byens fremtid. Nu er tiden kommet til, at vi sikrer deres. 

Vi kigger forbi
Derfor vil vi gerne bruge den her uge, hvor din lokalavis lige er blevet kåret til Årets Virksomhed af netop Rødovre Erhvervsråd til at sige højt og tydeligt, at tiden er kommet til, at vi alle sammen bliver Næste Års Virksomhed…Ved at sige ja til en lærling. 

Lad os sammen med LO, NEXT, Rødovre Erhvervsråd og Rødovre Kommune løse det her problem, så vores nabos søn og min unge grandfætter kan få den uddannelse og det job, som vi som samfund har så sindsygt hårdt brug for, at de snart får. 

“Det er et rigtig godt initiativ, som LO kun kan bakke op om – og det håber vi, at de lokale arbejdspladser også vil. Det skulle gerne få dem til at overveje en ekstra gang: ‘Kunne vi have plads til en elev eller lærling (mere)?’ Tusindvis af unge mangler en plads for at kunne gøre deres uddannelse færdig og samtidig siger mange virksomheder, at de mangler faglært arbejdskraft. Det er jo helt uholdbart – så lad os hjælpes ad med at løse udfordringen,” siger LOs formand Lizette Risgaard.

Lad os vise resten af landet, at vi ikke kun er sammen om Rødovre, når det er Sammen om Lyserødovre. Men i den grad også står sammen, når det ser sort ud. Når der er store problemer, der skal løses. 

Fra avisens side vil vi gerne kvittere for velviljen til dem, der hjælper, med at komme forbi med en journalist og en fotograf og tegne et portræt af din virksomhed. 

Den slags besøg kommer der mange gode ting ud af, ikke mindst fordi gode gerninger altid betaler sig. Især, hvis de starter lokalt. 

Kommentarer
Top