Annonce


Hvem ringer klokkerne for?
roedovre-kirke_004_311016_BP.jpg
Tirsdag den 31. oktober ringer klokkerne i Rødovre kirke. Foto: Arkiv
kirke Tirsdag den 31. oktober vil der blive ringet et kvarter fra klokken 17 til 17.15 fra alle fire kirker i Rødovre.

Det sker for at markere, at det netop er denne dag, at Reformationen blev sat i gang for 500 år siden, da munken Martin Luther satte sine 95 teser op på kirkedøren på slotskirken i Wittenberg og dermed satte gang i en omformning ikke bare af kirken men af hele samfundsstrukturen i Danmark og Europa.
Men hvorfor ringer vi ellers med klokkerne? Det beskrives måske bedst med ordene fra den engelske poet John Donnes digt fra 1624.
”Ethvert menneskes død river noget fra mig; thi jeg er ét med den ganske menneskehed; så derfor skal du ikke spørge: Hvem ringer klokkerne for – de ringer for dig.”
Kirkeklokken er først og fremmest et kommunikationsmiddel og den har en meget lang historie bag sig. Selvom lyden af klokkerne i dagens Danmark ofte er udsat for stor kritik, så er de stadig en vigtig del af vores kultur, når bare vi forstår betydningen og baggrunden for ringningen og når vi er bevidste om at bruge klokkerne, så de er til glæde og ikke til gene.

Den ældste klokke
Den ældste danske kirkeklokke, som fik Ansgar tilladelse til, blev hængt op i kirken i Hedeby, da han sidst i 800-tallet fik genoptaget den kristne mis-
sion i Danmark, og siden da har de danske kirker haft klokker, som både tjente et kirkeligt og verdsligt formål. De kaldte til bøn og gudstjenester, de angav tiden og de meldte, når der var krig og katastrofer.
Den dag i dag er det stadig den måde, vi bruger klokkerne på.
Først og fremmest bruger vi dem på søn- og helligdage til at kalde menigheden til gudstjeneste. Vi ringer tre gange før gudstjenesten; en time før, 30 minutter før og fem minutter før.
Hver eneste dag ugen igennem angiver vi tiden for dem, der bor i sognene, vi ringer solen og arbejdsdagen i gang klokken 8 og vi ringer solen ned igen om eftermiddagen og aftenen. Hver eneste ringning slutter med bedeslagene, som er tre gange tre slag på klokken for den treenige Gud – Fader, Søn og Helligånd. Som kirke, synes vi, det er en rigtig god måde at blive mindet om, vi ikke er alene og at vi har et fællesskab både med hinanden og med Gud.
Vores ringning er et budskab til jer, der bor i sognene. Vi ringer, når der sker noget. Derfor er det vigtigt at huske på, at når vi ringer på hverdage og om lørdagen, så er det ofte, fordi vi begraver, vier eller døber nogen fra menigheden, en fra vores fællesskab her i kirkerne i Rødovre og det er netop det citatet fra Hvem ringer klokkerne for?” handler om, at vi signalerer til sognenes beboere, at der er sket noget med en af os.

Annonce

Fest er lig kirkeklokker
I kirken holder vi også fester, og når vi fester i kirken, så kimer vi. Kimning foregår ved, at der bliver slået med en hammer på ydersiden af klokken i et hastigt tempo. Det kan lyde rigtigt flot på nogle klokker. Selvom det måske kan virke lidt larmende, så er det altså, fordi kirken gerne vil fortælle, der er sket noget særligt glædeligt. Derfor kimer vi i forbindelse med julen, påsken og pinsen. Desuden kimer vi også, når vi holder bryllup.
Vi ringer også af og til, fordi der er sket noget i samfundet. For eksempel vil nogle af jer måske kunne huske, at der blev ringet en halv time i november 2000, da dronning Ingrid var blevet begravet og i mange kirker ringede man også den 5. maj 2015 til minde om 70 året for Danmarks befrielse.
Nogle gange lyder klokkeklangen smukt, andre gange er det til gene, men hver gang klokken ringer, så har det et formål, så rummer den et budskab og I er altid velkomne til at kontakte kirkekontorene og høre, hvorfor vi ringede eller kimede netop på det tidspunkt.
Så hvem ringer klokkerne for?
Ja, de ringer for os alle, og fortæller os om både glæder, sorger og hverdag i Grøndalslund sogn.

Allehelgen og Reformationen
Helgener er noget vi normalt forbinder med den katolske kirke og det var blandt andet også hele den dyrkelse af helgener, der fandt sted, som Martin Luther og de andre reformatorer protesterede imod.
Der var mange helgener, for kirken var jo allerede 1500 år gammel og der havde derfor været rigeligt med tid til at kåre særligt fromme mænd og kvinder som helgener. Mange af dem blev helgener for særlige fag, lande, byer, kirker og så videre. En del helgener fik også særlige dage, hvor de blev bedt til og mindet. For eksempel Sankt Hans (24. juni) og Sankta Lucia (13. december).
Men man løb tør for dage og mange af helgenerne var ikke så kendte og derfor indførte kirken en dag for resten af dem, en dag for alle helgener. Allehelgens dag kom til at ligge 1. november og aftenen før, altså den 31. oktober, var så allehelgensaften, hvor folketroen senere mente, at der var særligt spillerum for døden og onde ånder, som skulle holdes på afstand med lys og kostumer, det der senere blev til halloween.
Med reformationen og afskaffelsen af helgendyrkelsen, havde man i princippet ikke brug for allehelgen længere, men i de lutherske lande blev dagen omdannet til en dag for alle hellige, altså alle kristne. Senere opstod så traditionen med at man samledes i kirkerne for at mindes de døde, dem som nu var hos Gud.
Med helligdagsreformen i 1770 blev Allehelgen flyttet til den første søndag i november og falder i år den 5. november.
De fire kirker i Rødovre har forskellige arrangementer i forbindelse med både jubilæumsdagen 31. oktober og Halloween samme dag og så Allehelgens Dag 5. november.

Top