Græshoppegenerationen – vi voksne æder alt og efterlader intet til næste generation
lisbeth-zornig.jpg
Kvinder med Kant Antallet af unge, der skader sig selv, er foruroligende højt. Hver femte ung har skadet sig selv inden for det seneste år. Tilsvarende med spiseforstyrrelser. Hver fjerde niendeklasses pige er i fare for at udvikle en spiseforstyrrelse. Hver tredje folkeskoleelev har oplevet mobning.
Fakta

Lisbeth Malene Zornig Andersen (født 12. februar 1968 i Vanløse), er en dansk økonom, forfatter, tidligere formand for Børnerådet og debattør med fokus på udsatte mennesker.

Kvinder med Kant er: Lizette Risgaard, Lisbeth Zornig, Nilofer Abbasi og Trine Schierning

Hver femte ung er i fare for aldrig at få en ungdomsuddannelse. Hver sjette gymnasieelev er lige så stresset som den mest stressede del af voksenbefolkningen. Forskellen er, at når de voksne bliver ramt af stress, kan de melde sig syge. Det kan gymnasieeleverne ikke, hvis de vil have deres uddannelse eller undgå at komme op i fuld pensum.

Hvordan synes du, det lyder, kære læser? Utroligt? Skræmmende? Det håber jeg. Jeg er selv er rystet over de høje – og på flere områder stigende – tal. Hvad er det, der sker for den kommende generation af voksne? Hvordan er vi kommet dertil, at det, der engang blev betragtet som en styrke – nemlig ungdom – er blevet til noget, som man i sociale termer vil kalde for en risikofaktor? Siden hvornår er det at blive ung blevet noget, man skal være heldig at overkomme uden for mange knubs?

Annonce

Der bliver netop nu forsket i, hvad der sker for de unge. Vi har ikke svar på det endnu. Men her er mit bud.

Vi voksne har haft en fest. Vi er dem, der havde sabbatår. Vi er dem, der tog ud og oplevede verdenen. Som shoppede rundt i uddannelserne for at finde det helt rigtige for os. Der var jo rigeligt SU. Og intet uddannelsesloft. Vi var dem, der købte huse billigere end vi solgte dem. Som blev millionærer på mursten. Vi var heldige. Der var tilpas løse rammer og tid til at fejlvurdere, rette op og smage på livet. På at dannes. Finde ud af, hvem vi var, og hvad vi stod for. Nu har vi voksne nået en alder, hvor vi begynder at gå lidt langsommere, blive lidt for ofte syge og tiden tilbage er kortere end den, vi har levet. Og nu er vi nervøse. Hvem skal tjene penge og sørge for, at vi bliver passet godt nok på, når vi bliver gamle?

Så er det, at vi kigger på de unge. Og fortæller dem, at de skal skynde sig igennem studierne, få topkarakterer og være smukke imens. Og nå ja, de skal også lige have et fritidsjob undervejs. Og hvis de er over 24, når de står med deres kandidatgrad, vil vi have en forklaring på forsinkelsen.

En klog mand ved navn Morten Albæk har et navn til vores generation. ”Græshoppegenerationen”. Vi æder alt og efterlader intet. Og nu er vi i gang med at æde vores eget afkom, så vi kan få max ud af vores alderdom.

Hvad er det for et degenereret samfund, vi har skabt? Hvor vi efterlader fremtidens generation dårligere stillet, syge og mere stressede, end vi selv var, da vi var unge? Dengang, hvor ungdom var en styrke og ikke en svaghed?

Et bæredygtigt samfund skal kendes på, at vi efterlader næste generation styrket, ikke udsultet, når vi selv er mætte af dage. Det er det mindste, vi kan gøre for den generation, vi selv har valgt at sætte i verden. Ikke for at servicere os gamle, men for at videreføre arten. Og gerne på en mere bæredygtig måde end vi har formået.

Kommentarer
Top