Frivillig hver fredag
22219548_10214609896148067_1954159935_o.jpg
Frivillig Fredag er et landsdækkende event hvor de frivillige kræfter bliver fejret, som her i Rødovre med en slags markedsdag med en række af foreninger som har en stand hvorfra de kan præsentere deres forening og hvor man kan få forskellige oplevelser såsom gymnastikopvisning, forskellige typer af koncerter, se gamle motorcykler og få en rundvisning i lokalområdet med gode lokale historier. Foto: Privat
frivillig fredag I fredags fejrede hele Rødovre, frivilligheden på den tilbagevendende Frivillig Fredag. På en måde fejres den og hjælpes godt på vej, hver eneste fredag og alle andre dage, i Rødovre Frivilligcenter.
Fakta

Navn:
Rødovre Frivilligcenter

Koordinator:
Lars Torndahl

Hvor:
Slotherrens Vænge 2A

Hvornår:
Der er aktiviteter i Rødovre Frivilligcenter næsten hver dag hele ugen. Alle kan låne lokaler gratis og der er altid noget at lave.

Hjemmeside:
www.rfcenter.dk

Kontakt:
Tlf.: 23379104
E-mail: Lars@rfcenter.dk

104 foreninger. Så mange har vi i løbet af det sidste år vist frem fra deres bedste side her på vores tiltag, Foreninger & Fællesskab.
Vi siger ikke, at vi er nået helt ud i hjørnerne af den lokale frivillighed, eller at alle foreninger har været en tur igennem mediemøllen, men vi siger, at vi ved at fortsætte initiativet lidt endnu, i samarbejde med Rødovre Kommune rigtig gerne vil hjælpe de lokale foreninger til bedst mulige vilkår.
Lidt ligesom Rødovre Frivilligcenter.
Frivilligcenteret er et center, hvor enhver som har lyst til at lave frivilligt socialt arbejde kan henvende sig og få hjælp. Det er også et samlingspunkt for en lang række foreninger og grupper som booker lokaler helt gratis.

Hvor mange foreninger favner I?
“Der er pt. 48 aktive foreninger, som er medlemmer i Rødovre Frivilligcenter. Men vi favner mere end 130 foreninger som alle har mulighed for at få hjælp til hvad det nu end måtte være. Alle aktive foreninger er med i Den sociale Vejviser, som kan fås både i bogform og kan findes på vores hjemmeside www.rfcenter.dk heri kan man søge præcis den forening man leder efter,” forklarer frivilligkoordinator, Lars Thorndal.
Han forklarer, at det er for omfattende at liste alle de ting op som frivilligcenteret hjælper foreningerne med.
“Det kan være udvikling af projekter, søgning af nye frivillige, fundrai-
sing, hjælp til vedtægter og alt muligt andet. Det korte svar må være at vi hjælper dem med de behov som de nu har. Der er selvfølgelig noget som vi nemmere kan hjælpe med end andet, men der er ikke nogen begrænsninger,” påpeger Lars Thorndal.

Annonce

Hvad kendetegner foreningslivet i Rødovre?
“Rødovre fungerer på mange måder som en stor landsby. Kender man ikke hinanden i forvejen så kender man i hvert fald en eller flere som den anden også kender. Foreningerne i Rødovre er kendetegnet ved et stærkt tilhørsforhold til deres by og en god portion stolthed dertil. Borgere i Rødovre vil hinanden og er ikke bange for at give et nap med når der er brug for det,” siger frivilligkoordinatoren.
Han drømmer om at alle i Rødovre kender Rødovre Frivilligcenter og ved, hvad centeret rent faktisk kan tilbyde.
“Jeg drømmer om at bygge broer mellem generationerne og at den udvikling som vi har set igennem flere år nu, hvor de frivillige kræfter og kommunen bruger hinanden til at løfte nogle opgaver i fællesskab, at den udvikling den forstærkes yderligere. Om det er en drøm ved jeg ikke rigtigt, for det ser jeg allerede nu blive til virkelighed,” siger Lars Thorndal og tilføjer:
“Hvis man er en frivillig kultur- eller idrætsforening skal man henvende sig og få hjælp i Kultur- og Fritidsforvaltningen. Hvis man er en frivillig social forening, så skal man henvende sig hos os. Er man i tvivl så henvender man sig bare hos os, så skal vi nok både hjælpe og vejlede.”

 

Kommentarer
Top