Annonce

Få styr på ryggen
Når først problemerne med ryggen stopper dig fra at gøre de ting, du har lyst til, så er det nu, du skal styrke ryggen. Rødovre Sundhedscenter sætter dig igang - med at holde ryggen igang.

Selv hvis du har øjne i nakken, kan det være svært at vide, hvordan du styrker ryggen nok til at kunne gøre de ting, du har lyst til.
Nu kan du imidlertid få viden om, hvordan du kan styrke ryggen ved hjælp af forskellige værktøjer og tilbud, når Rødovre Sundhedscenter, i samarbejde med Træningscentret i Rødovre Kommune, Vestbadet og kiropraktor Søren Frølund, holder temaaftenen ‘Hold ryggen i gang! Ved du hvordan?’
Det sker tirsdag den 24. oktober fra klokken 16.30 til 18.45 i Rødovre Sundhedscenter. På aftenen kan du også få information om, hvilke tilbud der findes i Rødovre til dig med lænderyg-problemer.
”På temaaftenen kan du høre om, hvordan du kan forholde dig, når smerterne opstår og hvad du selv kan gøre for, at smerterne ikke vender tilbage. I Rødovre har vi forskel-
lige tilbud til borgere med lænderyg-problemer og dette kan du også få mere information om til temaaftenen,” fortæller Lone Dellgren, der er forløbs-
koordinator i Rødovre Kommune.
Lænderygsmerter kan føre til bekymringer og begrænsninger i hverdagen
og det kan have stor betydning for den enkeltes sociale liv og arbejde. Det estimeres, at sygefravær på grund af rygsmerter udgør 20 procent af det samlede sygefravær.

Nemmere at arbejde
Hvis alle fra Rødovre med ondt i ryggen dukker op til aftenen, skal de nok tage deres egne stole med hjemmefra.
Omkring 800.000 danskere oplever nemlig hvert år rygsmerter og i Rødovre har 4.100 borgere en rygsygdom.
Michael Nielsen på 47 år er en af de rødovreborgere, der træner på Vestbadets ryghold ‘på land’. Michael fik, for et par år siden, en belastning i ryggen på sit arbejde og han blev rådet af sin kone til at prøve Vestbadets ryghold for at undgå rygskader. Mikael træner derfor to gange om ugen cirkeltræning ‘på land’. Træningen gør, at han kan fastholde sit arbejde med mange løft uden at få smerter i ryggen.
”Mit arbejde er blevet væsentligt lettere, siden jeg begyndte at træne for et par år siden. Jeg har
ikke nogen smerter længere, men jeg kan mærke, ligeså snart jeg ikke har været til træning, at styrken i min ryg falder. Det er aldrig for sent at komme i gang med at træne ryggen,” siger Michael Nielsen.

Annonce

 

Arrangementet er gratis.
Tilmeld dig via Sundhedscenteret på tlf. 36 37 81 90 eller rk.dk/sundhedscenter.

Kommentarer
Top