Det vigtige valg
KB-salen_009_150216_BP.jpg
Kendt forsker fastslår, at det lokale valg betyder langt mere end det landsdækkende for den enkeltes liv og velfærd. Foto: Brian Poulsen
kv17 80 kandidater kæmper om 19 pladser i Kommunalbestyrelsen. Frem til kommunalvalget den 21. november går vi hver uge i dybden med det vigtige valg på alle ledder og kanter.
Fakta

Kandidatlister til KV17 i Rødovre Kommune

Socialdemokratiet (A)
Erik Nielsen, Britt Jensen, Annie Arnoldsen Petersen, Jan Kongebro, Flemming Lunde Østergaard Hansen, Lene Due, Steen Skriver Rasmussen, Ahmed Dhaqane, Maria Grøndahl, Birgitte Glifberg, Michel Berg, Pia Hess Larsen, Bjarne Sander Andersen, Brian Møller, Finn Jørsby, Flemming Bertelsen.

Radikale Venstre (B)
Martin Møland, Kim Garsdal, Christian Boldsen Knudsen, Ole Pabst.

Det Konservative Folkeparti (C)
Kim Drejer Nielsen, Chris Lassen Jensen, Eva Korntved, Mogens Brauer, Jette Louise Skovgaard Larsen, Tina hippe Hansen, Anders Torm Nielsen, Morten Thoregaard, Troels Kastoft, Iben Rude, Jens Damgaard Gøtzsche, Michael Boll Jensen, Henriette Hesselmann, Lars
Glade, Peter Lund Sørensen, Arna Schnoor

Nye Borgerlige (D)
Ketil Wathne.

Socialistisk Folkeparti (F)
Kenneth Rasmussen, Søren Østergaard, Svend Erik Pedersen, Torben Petersen, Julie Rasmussen, Lars Bæk, Christel Grum Jensen, Lene Petersen, Per Bergmann, Lone Henriksen.

Liberal Alliance (I)
Erik 'Rico' Hansen, Johanna Brun, Allan Jacobsen, Caroline Johnsen.

Dansk Folkeparti (O)
Niels Spittau, Henrik Kalat, Kim Hammer,
Peter Michael Jensen, Julie Korfitsen, Per Brun, Gitte Bech Gersager.

Stram Kurs (P)
S. Skallsø.

Venstre (V)
Claus Gisselmann Olsen, Lone Mørch Mejborn, Finn K. Simonsen, Becca Riemer, Karin Frøidt, Birgitte Wesch, Jens Tousgaard, Karen Hansen.

Enhedslisten (Ø)
Peter Mikkelsen, Marianne Christensen, Necla Baran, Lukas Skjalm Lissner, Bardino Christensen, Christian Holmberg, Benny Strøm, Annette Skinhøj, Flemming Egelund Pedersen, Vibeke Kold

Alternativet (Å)
Nilofer Abbasi, Solveig Bentsen, Jacob Stender.

 

Nu er der ikke længe til. 34 dage for at være helt præcis. Tirsdag den 21. november er der kommunalvalg i Danmark og rundt om i landet skal der vælges repræsentanter til byråd og kommunalstyrelser. I Rødovre skal der vælges i alt 19 personer ind i beslutningernes centrum.
80 borgere stiller op til valget og det er kun fire
mere end ved valget i 2013, hvor 76 borgere gjorde sig forhåbninger om at blive valgt ind. I 2013 stillede ni partier op til valg. Det tal er højere i år, hvor 11 partier er klar til lokal valgkamp. Blandt de nye partier er Alternativet, Nye Borgerlige og Stram Kurs. Partiet Lavere Grundskyld, der fik 78 stemmer ved valget i 2013, stiller ikke op til kommunalvalget den 21. november.

Vigtigereend folketingsvalg
Frem til valget vil vi hver uge zoome ind og stille skarpt på de lokale spidskandikandidater, som vi vil gøre vores bedste for at præsentere med mærkesager og svar på lokale spørgsmål. Samtidig vil vi, på læsernes vegne, fastholde kandidaterne på de emner, der berører flest borgere. Det kunne være de store velfærdsområder som børneområdet, teknik- og miljøområdet samt ældreområdet, men også noget helt tredje, som læserne ønsker svar på.
Og der er al mulig grund til at følge med i avisens valgdækning, for valget har langt større betydning for din dagligdag end et folketingsvalg. Det fortæller Roger Buch, der er ekspert i kommunalpolitik.
”Kommunalvalget er langt vigtigere, end hvad der foregår på Christiansborg. Set fra et hverdagsperspektiv betyder politikken på Christiansborg ikke meget for vores hverdag. Det gør den politik, der bliver besluttet ude i kommunerne til gengæld,” siger Roger Buch.
Men hvorfor har valgdeltagelsen været markant lavere ved tidligere kommunalvalg i forhold til folketingsvalg, når nu kommunalpolitikken har langt større betydning? Det skyldes blandt andet mediernes prioritering af politiske nyheder.
”Det er beslutningerne på Christiansborg, der dominerer i mediebilledet. Vi er blevet opdraget til, at den vigtige og alvorlige politik foregår på Christianborg, men det er langt vigtigere, hvad der bliver besluttet i byrådet og af landets borgmestre. Vi er langt mere påvirket af kommunalpolitik end landspolitik,” siger Roger Buch.

Annonce
Kommentarer
Top