Annonce

Årets virksomhed i Rødovre er Lokal Nyt
WEB_1_aarets-erhvervspris_016_251017_BP.jpg
Borgmester Erik Nielsen overrækker skulpturen som bevis på hæderen til bladchef Peter Fugl Jensen. Foto: Brian Poulsen
Da Rødovre Erhvervsråd i onsdags bød på foredrag og prisuddelingen Årets Erhvervspris i Rødovre, havde priskomitéen valgt din lokalavis, Rødovre Lokal Nyt.

Det er skønt at få priser af fagfolk fra vores egen branche, hvilket cementerer, vi gør meget rigtigt og godt. Men det er mindst ligeså dejligt, når dem, som læser og bruger avisen også værdsætter vores arbejde, hvilket vi på avisen fik bekræftet onsdag aften på Rødovregaard.

Borgmester Erik Nielsen indledte med at fortælle om det lokale erhvervsliv, som er en af de kommuner i landet, der har fået flest beviser på en stærk økonomi, Gazelle Prisen, som udgives af Børsen.

Annonce

Der afholdt Rødovre Erhvervsråd dialogaften, blandt andet med uddeling af prisen Årets Erhvervspris, er uddeles til en virksomhed i Rødovre, der har udmærket sig ud fra mindst en af seks parametre. Udvælgelsen sker i en dommerkomité bestående af medlemmer fra Rødovre Erhvervsråd, politikere og Rødovre Centrum.
”Ni virksomheder er nomineret. De er alle gode og kunne sagtens hver især vinde prisen. Det beviser, vi har mange gode og lokalforankrede virksomheder i Rødovre,” slog borgmester Erik Nielsen fast, men fremhævede alligevel Rødovre Lokal Nyt, som en sikker vinder.
”Det er unikt, hvad avisen og deres engagerede personale har af sociale engagementer herunder hjælp til udsatte grupper og deres store støtte til såvel sportsforeninger som andre foreninger.”

”Det er også bemærkelsesværdigt, at alle ansatte er vokset op i Rødovre og flere af dem bor stadig i kommunen,” sagde Erik Nielsen blandt andet i sin tale.

Teamet fra Rødovre Lokal Nyt, som var med til prisoverrækkelsen på Rødovregaard. Fra venstre redaktør André Bentsen, bladchef Peter Fugl Jensen, konsulent Heidi Fugl Jensen og fotograf Brian Poulsen

På avisen er vi naturligvis stolt over prisen, som i fysisk form er en fornem skulptur med en mand, der holder gang i en masse bolde i luften på sammetid.
”Det illustrerer virkelig godt, hvordan I er som avis,” sagde Carsten Corinth.

Lars Løkke roser Lokal Nyt
Den hyggelige aften i erhvervslivets tegn blev afholdt i en fyldt Loen på Rødovregaard, hvilket betød cirka 75 erhvervsfolk var til stede.

De startede med at høre et oplæg af advokat Jan Wittenborn.
”Det var et meget interessant foredrag om den kommende persondatalov, der vil berøre alle virksomheder,” sagde formand for Rødovre Erhvervsforening Carsten Corinth.

Jan Wittenborn fortalte, at den nye persondatalov træder i kraft den 25. maj 2018. Alle vil i princippet blive berørt af loven, der er enormt omfattende, men det vil Rødovre Lokal Nyt stille skarpt på i det nye år.

Advokat Jan Wittenborn fortalte om den kommende persondatalov.

På dialogmødet kunne Rødovre Lokal Nyt også afsløre, at vi vil gøre vores til, at de cirka 120 unge på NEXT, Tæbyvej, der står i dag står uden en lærlingeplads, kommer ud i arbejde. De virksomheder, der kan tilbyde en lærlingeplads til en af de 120 unge, vil vi skrive et virksomhedsportræt om, naturligvis uden beregning.

Desuden vil vi køre en kampagne i avisen, hvor vi vil opfordre virksomhederne til at tage unge ind om lærlinge. Det er blevet bemærket bredt udenfor kommunegrænsen, blandt andet har statsminister Lars Løkke Rasmussen twittet om din lokalavis helt igennem nytænkende tiltag. Det kan du læse mere om i næste uges avis.

Kommentarer
Top