Rødovre Star Club rocker Rødovregaard
pelle-kelm.jpg
Chimbo's Revival er gæsteband, når den næste udgave af Rødovre Star Club rammer gården. Foto: Presse
musik Kan du huske "de glade tressere", eller er du, som mange af foreningens medlemmer, bare vild med musikken, så skal du ikke tøve mange gange, før du tager med til den næste udgave af Rødovre Star Club.

Det er både musikken og stemningen, men også maden og selskabet, der allerede har lokket så mange gæster til den næste udgave af Rødovre Star Club på Rødovregaard, at maden er udsolgt.
Man kan dog stadigvæk komme med til dans og musik og opleve to fede bands den 23. september klokken 18 og få et skud ren rock vitamin. Foreningen Rødovre Star Club afholder nemlig et kæmpe rock’n’roll arrangement med Rødovre Bandet, Rockin’ Shads, bestående af Tommy Ovesen, Kjeld, (BasKjeld) Jørgensen, Johnny “guitar” Winsløw og ikke mindst den legendariske Teddy Kelm på trommer.

Gang i tidsmaskinen
“Vi får besøg af de anderkendte og meget populære, Chimbo’s Revival, som er ét af nutidens allerbedste svar på en ægte musisk tidsmaskine. Chimbo’s lægger vejen forbi, trods utallige indenrigs- og udenrigs turneér, så glæd Jer,” siger Teddy Kelm.
Udover musikken vil der være mulighed for at lære eller genopfriske de gamle trin. Jitterbug danserne Lajla og Steen Heidemann kommer nemlig og viser, hvordan det skal gøres, så husk at stramme snørebåndene.

Billetter til arrangementet kan købes på hjemmesiden: www.roedovrestarclub.dk

Kommentarer
Top