Annonce


Dyne-Larsen på plads i centeret
roedovre-centrum06_160611_B.jpg
JYSK og Intersport flytter ind i Rødovre Centrum til april måned næste år. Foto: arkiv
rødovre centrum JYSK og Intersport flytter ind i Rødovre Centrum til april måned næste år.

Den driftige erhvervsmand Lars Larsen rykker ind i Rødovre Centrum med gåsedun og gode tilbud i en 400 kvadratmeter stor butik til april måned næste år. Det afslører Rødovre Centrums administrerende direktør Jesper Andreasen over for Lokal Nyt.
”Vi har set, hvordan JYSK-butikker er begyndt at poppe op i storcentre i et format, hvor de passer ind.
Det bliver ikke et varehus som man kender, men en butik hvor indretning og sortiment passer til os,” siger Jesper Andreasen.
JYSK får følgeskab af sportsbutikken Intersport, der åbner en 800 kvadratmeter stor butik.
Med den kommende åbning af Intersport kan centerets kunder fremover købe løbesko og tennisbolde fra tre store sportskæder, men det er kun ’godt for konkurrencen’ og Jesper Andreasen mener ikke, at sportscitronen er blevet presset lige rigeligt nok.

”Nej, slet ikke. Vi kan godt lide konkurrence og med den nye butik bliver Rødovre Centrum en hel markedsplads for sport. Vi havde 8,4 millioner besøgende sidste år, så det er min vurdering, at der er plads til både Sportsmaster, Sport24 og Intersport. Der bliver kamp om kunderne, men det er kun godt,” siger Jesper Andreasen.

Annonce

Babylounge og tyrkiske slips
Den store butikskabale er ved at gå op i forbindelse med udvidelsen af ’Krystallen’, der efter planen åbner til efteråret. Lejemålene i ’Krystallen’ er stort set fuldt udlejet. Føtex flytter blandt andet ind i den nye afdeling og det er i Føtexs nuværende lejemål, at JYSK flytter ind, mens Intersport rykker ind i det tidligere posthus ved parkeringspladsen ved Højnæsvej.
Ud over nyhederne om Intersport og JYSK, oplyser Jesper Andreasen samtidig, at centeret også har lavet aftale med Milo Radio, der flytter forretningen fra Valhøjs Allé til centeret. Der er også indgået aftale med den tyrkiske konceptbutik ’Tudors’, der sælger slips, skjorter og accessories.
”Der vil også komme en telefonreparationsbutik og så får vi lavet endnu en ’Babylounge’, så mødrene, og fædrene for den sags skyld, fremover har to steder at gå hen med deres små børn,” siger Jesper Andreasen.   

Top