Fik 5000 kroner for at holde fest
IMG_3907.jpg
8.I tjente lidt ekstra til klassekassen. Foto: Red.
fest UNGfest Rødovre reddede andre unge fra en kedelig hverdag. Det mener i hvert fald 8.I på Valhøj Skole, der tjente 5000 til klassekassen for at passe på gæsternes jakker.

Om det var fordi de lige slap for to minutters tyskundervisning, eller om det var det ekstra spyt i klassekassen, der fik eleverne fra 8. I på Valhøj Skole til at smile lidt ekstra til kameraet, ved vi ikke.

Men glade det så de ud 
Sammen med Rødovre Lokal Nyt, Ungdomshuset Milestedet og Kulturhus Viften stod de nemlig bag Ungfest Rødovre, der samlede en masse unge til en stor fest, der var et godt afbræk fra den kedelige hverdag, som mange kalder weekenderne i vores lille forstad. 8.I stod klar i garderoben, og for det tjente de omkring 5000 kroner.
”Vi skal bruge pengene til vores studietur i 9. klasse,’’ siger Cille L. Nirlsen fra 8.I, der også selv havde en god aften.
”Det var meget sjovt at være med til,” siger Cille L. Nielsen, og den kommentar glæder ungdomshusets leder, Mugge Harck Lauridsen.
“Med de her fester vil vi ikke bare give de unge et tilbud om at lave noget sjovt sammen lokalt, vi vil også gerne have, at de unge selv tager ejerskab og sikrer, at tingene bliver, som de gerne selv vil have, de skal være. Derfor prøver vi også hele tiden at lytte til de ting, som de gerne vil have lavet om, inden vi holder fest næste gang. Men idéen med, at en skoleklasse er med som arrangør og på den måde kan tjene til klassekassen, den beholder vi,” siger han.

Kommentarer
Top