Dansk Folkeparti ser rødt
hoejresving-roedt-cyklister_001_200317_BP-1.jpg
Peter Michael Jensen Dansk fra Folkeparti er bekymret for sikkerheden omkring forslaget, der giver cyklister lov til at dreje til højre, over for rødt. Billede er fra Rødovre Lokal Nyt, 22. marts 2017. Foto: Brian Poulsen
rødt lys ”Der er sket et beklageligt skred i vores trafikkultur,” lyder det fra lokal DF’er i sagen om, hvorvidt det skal være muligt for cyklister at køre over for rødt lys i udvalgte lyskryds. Hos Dansk Fodgænger Forbund er der også bekymring.
Fakta

Kvinder med kant er et nyt læsetilbud i Rødovre Lokal Nyt, hvor fire lokale kvinder på skift skriver om ting fra hver deres interesseområde.
Du kan følge kvinderne på rnn.dk, hvor du også kan kommentere og komme med forslag, samt læse deres indlæg i Rødovre Lokal Nyt.

Skal cyklister fremover have lov til at køre over for rødt lys ved udvalgte lyskryds i kommunen? Det spørgsmål skal Kommunalbestyrelsen senere tage stilling til.
Tilbage i 2014 takkede Rødovre Kommune nej til at være med i et forsøg fra Vejdirektoratet, hvor udvalgte kommuner fik mulighed for teste idéen af på udvalgte veje.
Resultaterne fra forsøgsordningen har vist sig at være særdeles positive, og derfor ser hverken socialdemokraternes Michel Berg og SFs Svend Erik Pedersen problemer i, at implementere ordningen lokalt. På Teknik- og Miljøudvalgets sidste møde blev sagen derfor anbefalet.
”Hvis der er borgere, der frygter, at det vil skabe farlige situationer, mener jeg, at det er en ubegrundet frygt,” udtalte Michel Berg i sidste uges avis.
Hos Dansk Folkeparti giver sagen rynker i panden hos Peter Michael Jensen. Han er bekymret for sikkerheden for de svage trafikanter i trafikken.
”Hvis denne sag vedtages, billiger kommunen således, at sikkerheden på vore veje generelt forringes til skade og på bekostning af alle de svage i trafikken som ingen beskyttelse har andet end deres overtøj. Der er sket et beklageligt skred i vores trafikkultur, den er blevet mere negativ multikulturel. Midlet imod dette er ikke at slække på reglerne men derimod, at stramme op,” lyder det i et skriv fra Peter Michael Jensen i et skriv på partiets hjemmeside.

Rødt betyder rødt
Tiltaget skal give bedre fremkommelighed for cyklister, men hos Dansk Fodgænger Forbund har direktør Ullaliv Friis svært ved at fidusen i forslaget.
”Vi er på ingen måde tilhængere af, at der skal køres over for rødt lys. Vores holdning er, at det er en uskik. Rødt lys betyder rødt lys. Vi frygter, at der nu bliver større chancer for at fodgængere bliver kørt ned,” siger Ullaliv Friis, inden hun understreger at forbundet vil holde ekstra øje med, hvor mange fodgængere der kommer til skade i de udvalgte lyskryds, hvor det fremover bliver muligt at dreje til højre for rødt lys.
I første omgang har Teknik- og Miljøudvalget anbefalet sagen, og senere skal Kommunalbestyrelsen tage stilling til forslaget.

Kommentarer
Top