Annonce

Vil samle unge fra hele byen
ungfest_002_190117_BP.jpg
Foto: Brian Poulsen
UNGFEST RØDOVRE Rødovres unge skruer ned for lyset og op for varmen, når der igen i er Ungfest Rødovre. Denne gang er det en klasse fra Valhøj Skole, der forsøger at samle byen.
Fakta

Ungfest Rødovre finder sted den 17. februar fra kl. 20-01. Målgruppen er unge i Rødovre, eller unge, der går i skole i Rødovre mellem 14 og 19 år. Det er Viften, Rødovre Kommune, Milestedets Ungdomshus, DJ Flæske og Rødovre Lokal Nyt, der står bag festen.

At Rødovre er en død by efter klokken 20, skal man skal man ikke have mange lys i lagkagen for at synes. Derfor vil en sammentømret gruppe unge fra Valhøj Skole nu holde et brag af en fest i Viften for Rødovres teenagere.
”Vi kan godt lide at feste, og det er hyggeligt at møde nye mennesker, der kan blive dine venner i løbet af sådan en aften. I stedet for at brokke sig over, at der aldrig sker noget, skal man få fingeren væk fra telefonen, og prikke sin sidemand på skulderen og invitere ham til festen,” siger Mie Heede.
Sammen med resten af klassen på Valhøj Skole har hun derfor inviteret byens jævnaldrende til en kæmpe fest i Viften den 17. februar.
Her bakker din lokalavis op sammen kulturhuset, kommunen, Milestedets Ungdomshus og DJ Flæske, der selv vil vende skiver på dagen.
”Da vi sidste år holdt en lignende fest sammen med en klasse fra Nyager Skole, var det en kæmpe succes, så jeg forventer, at denne her årgang fylder lige så meget på dansegulvet,” griner DJ Flæske, der også overlader scenen til DJ Max og Kristoffer Bo Hansen.

Det glæder især Kristoffer Kaadtmann, der i denne uge vil besøge de andre skoler i kommunen for at lave reklame for festen.
”Vi keder os for meget, men det her tiltag kan skabe lidt tiltrængt liv,” siger han inden veninden Agnes bestemt men venligt afbryder:
”Det er fedt, at vi får lov til at holde festen, for vi kan gøre det mere ungdommeligt, end hvis de ældre lavede den for os, så det er bedre, at det er den samme aldersgruppe, der holder festen, som også skal feste til den.”

Lige netop den sætning glæder leder af Milestedets Ungdomshus Mugge Harck Lauridsen.
”Det giver en helt anden energi, når unge mennesker føler ejerskab for et projekt, end hvis vi pådutter dem noget ovenfra. Derfor er det fedt, at de unge vil holde en ny Ungfest, som de selv tager ansvar for, og følger helt til dørs,” siger han.

FAKTA

Kommentarer
Top