Radikale: “Skyder gråspurve med kanoner”
9-klasse-tinderhoej-skole_003_100516.jpg
12 procent af Rødovres skoleelever gik sidste år på privatskole. Det atl er i følge Radikale Venstre ikke højt nok til, at kommunen skal undersøge, hvorfor eleverne fravælger folkeskolen. Foto: Arkiv
skoleskift 12 procent af Rødovres elever gik sidste år på privatskole. Radikale Venstre mener, at tallet er så lavt, at det er er hul i hovedet at bruge kommunale midler på en undersøgelse hvorfor eleverne skifter.

Hvert år vinker elever fra Rødovres folkeskoler farvel til det kommunale skoletilbud for i stedet at begynde på en privatskole. Tal fra Indenrigsministeriet viser, at 12 elever ud af 100 sidste år gik på en privatskole, og i Lokal Nyt den 11. januar kunne man læse, at Rødovre Kommune derfor vil undersøge, hvorfor eleverne skifter, så der kommunalt kan sættes ind for at forebygge tendensen 
Hos Radikale Venstre mener Martin Møland Nielsen imidlertid, at det er spild af både penge og ressourcer at kommunen igangsætter en undersøgelse af elevernes skoleskift.
Den radikale lokalpolitiker mener, at tallet er så lavt, at det ikke giver mening for kommunen at kigge nærmere på udviklingen.
”Sådan en undersøgelse er at skyde gråspurve med kanoner,” skriver han i et læserbrev, du kan læse her på rnn.dk.
Martin Møland Nielsen mener i stedet, at undersøgelsen skulle rettes mod de elever der vælger at folkeskolen til.
”Skal vi brænde sparsomme kommunale midler af på en undersøgelse, burde det derfor ske blandt de forældre, børn og unge, der vælger folkeskolen, og på ønsker til forbedringer, så vi kan gøre folkeskolen bedre for dem og for de forældre,” skriver han videre i læserbrevet.

En fornuftig investering
Siden 2008 er antallet af lokale skolebørn, der går på en privatskole, steget minimalt. Rødovre Kommune ligger samtidig under landsgennemsnittet, men ifølge formanden for Børne- og Skoleudvalget, Flemming Lunde Østergaard Hansen (S), er det stadig fornuftigt at undersøge, hvorfor elever og forældre fravælger folkeskolen.
”Selvom der ikke er et kæmpe spring, er der en stigning. Vi er hele tiden optaget af, hvad vores folkeskoler kan gøre bedre og derfor synes jeg det er fornuftigt med en undersøgelse,” siger Flemming Lunde Østergaard Hansen.

Fakta

Elever der skifter til privatskoler

2007 - 8,3 procent*
2008 - 11,4 procent*
2009 - 11,2 procent*
2010 - 11,4 procent*
2011 - 11.4 procent*
2012 - 11,3 procent*
2013 - 11,3 procent*
2014 - 11,6 procent*
2015 - 11,7 procent*
2016 - 12,0 procent*

*Privatskoleelever pr. 100 elever
Kilde: Indenrigsministeriets kommunale nøgletal