Annonce

En rigtig Vestegns-provst
joergen-degn-bjerrum_003_160117_BP.jpg
Rødovre-Hvidovre provstis nye provst, Jørgen Degn Bjerrum, har fået provstekontor i Rødovre Centrum. Foto: Brian Poulsen
ny provst ”Intet sted i Danmark er Folkekirkens struktur mere passende end netop på Vestegnen. Her er økonomien god og antallet af kirker passende”.

Sådan skrev Rødovre-Hvidovre provstis nye provst, Jørgen Degn Bjerrum, i sin ansøgning til provste-jobbet, der indebærer, at han udover at være provst også skal være præst ved Rødovre Kirke i Rødovre sogn. Og han ved, hvad han taler om. Han har været sognepræst i Glostrup i 16 år, et job, som han kalder et af de bedste embeder i Den Danske Folkekirke, hvor han stortrivedes; men det ledige embede som provst i Rødovre-Hvidovre provsti fangede alligevel hans interesse, så han sendte en ansøgning til Dronningen den 28. august i fjor, og forrige søndag blev han indsat som præst i Rødovre sogn. Ikke i kirken, som er ude af drift på grund af orgelbyggeri; men i den store sal i sognehuset, som midlertidigt er indrettet som kirkerum.

Hvorfor er du så glad for Vestegnen?
”Kirkestrukturen er blandt de bedste i Danmark, og ikke mindst Vestegns-befolkningen passer mig rigtig godt, altså befolkningssammensætningen med arbejdere, håndværkere, offentligt ansatte osv, som bor i parcelhuse og lejligheder i en passende blanding. Det hænger fornuftigt sammen. Fra min tid i Glostrup ved jeg, at folk på Vestegnen er tilfredse med deres kirke. De kommer måske ikke meget i kirken; men de ved, hvor den er, og de bruger den, når de har behov for det. Jeg fornemmer, at denne erfaring fra Glostrup også gælder Rødovre og Hvidovre.
Jeg tør godt sige, at jeg har social indignation. Jeg føler, at jeg hører til på Vestegnen. Jeg kunne for eksempel ikke tænke mig at virke som præst eller provst i det såkaldte whisky-bælte op langs Sjællands nordkyst”.

Fra Stenvad på Djursland
Er der ikke langt fra Stenvad på Djursland, hvor du er født, til Rødovre?
”Ikke så meget kulturelt. Rødovre er på mange måder som en landsby, hvor mange kender mange – og hvor unge vender hjem efter endt uddannelse”.
Jørgen Degn Bjerrum er 54 år. Han er født og opvokset i Stenvad på Djursland. Han er døbt i Stenvad Kirke, konfirmeret i Stenvad Kirke, gik i den lokale skole og blev i 1982 student fra Grenå Gymnasium.
Efter studentereksamen tog han på en slags dannelsesrejse til Bangalore i Sydindien, hvor han i et år boede som søn i huset hos en indisk kristen præst.
”I Indien fik jeg globalt udsyn og fornemmelse for rig og fattig”, siger han. ”Og i Indien blev grunden lagt til min interreligiøse interesse og den sociale indignation, som siden har præget mit liv”.
Efter Indien aftjente Jørgen Degn Bjerrum sin værnepligt hos Kirkens Korshær i Aarhus. Arbejdet blandt samfundets allersvageste styrkede hans sociale interesse, og her hentede han grundlaget for den teologi, som senere fik ham til at læse til teolog ved Aarhus Universitet for at blive præst, samtidig med at han som studenterjob arbejdede på Herberget for Hjemløse Mænd. Selv kalder han sin teologi for korshærsteologi.

Vestegns-teologi
Som ung flirtede Jørgen Degn Bjerrum med den kirkelige højrefløj; men årene har udviklet ham, så hans teologi i dag er meget mere nuanceret. Mens højrefløjen stadig markerer sig med nej til kvindelige præster og nej til homovielser, siger han i dag ja tak til kvindelige præster og ja tak til at gifte homoer. Han har bevaret sin korshærsteologi med sans for samfundets svage; men har gennem årene udviklet noget i retning af en vestegns-teologi. Det er derfor, han befinder sig så godt i Rødovre, hvor han skal bo i en præstebolig sammen med sin kone Ruth og to store knægte på 17 og 25 år.
Som nyuddannet teolog fik Jørgen Degn Bjerrum ansættelse i Dansk Santal Mission – et grundtvigsk missionsselskab, hvor han arbejdede i fem år, inden han kom til Vestegnen – til Glostrup – i år 2000 med bopæl i en slags familiekollektiv i Vanløse.
”Jeg har på min vej til og fra arbejde gået, cyklet, kørt med bil, bus eller S-tog gennem Rødovre-Hvidovre provsti i mine 16 år i Glostrup, så Rødovre er et sted, jeg kender – uden at jeg kender nogen; men det er nok også godt at komme udefra, når man skal være provst, blandt andet præsternes nærmeste foresatte”, siger han.

Provste-arbejdet
Ja, hvad laver en provst?
”Jeg tør godt sige, at en provst er en vigtig person i Folkekirken. Han sidder med nøglen til pengekassen og skal være central i beslutninger om folkekirkens økonomi, ligesom han er præsternes foresatte som en slags mellemleder, så en provst er sådan en, som sidder inde bag ved, hvis jeg må sige det sådan.
Jeg er ikke bange for økonomistyringen. Jeg kender økonomien i kirken fra Glostrup sogn. Forskellen på Glostrup og provstiet er bare, at tallene er større med et nul eller to bagved.
Jeg er heller ikke bange for at blive præsternes nærmeste foresatte. Jeg er i dag tillidsmand for præsterne i Glostrup provsti og medlem af Præsteforeningens Hovedbestyrelse. Jeg er medlem af Diakonissestiftelsens bestyrelse og sidder i internationale kirkelige styrelser, så jeg er rustet til jobbet med erfaring fra den anden side af bordet – med mange tillidsmandskurser og den slags.
Og præsteerfaring på Vestegnen har jeg hentet i Glostrup. Inden da hentede jeg erfaring til præstejobbet som afløser for en kirketjener og kordegn, som sognemedhjælper i Adventskirken i Vanløse og som afløser hos Vanløse Ligkistemagasin (bedemanden i Vanløse), så jeg kender jobbet fra begge sider af alterskranken.

Præst i Rødovre
Hvordan vil folk i Rødovre sogn opleve dig som præst?
Jeg er ikke DJØFFER; men præst. Jeg vil i begyndelsen stikke en finger i jorden for at lære sognet at kende; men i Glostrup har jeg lært, at det er vigtigt at yde maksimalt ved dåb, konfirmationer, bryllupper og begravelser, for det er her, mange almindelige folkekirkemedlemmer møder kirken. Det er her, præsten ser dem i øjnene med sin ekspertise.
Jeg har erfaret, at jeg ikke er en solo-præst. Jeg trives bedst sammen med andre. Jeg har lavet mange forskellige ting; men sjældent alene. Jeg trives bedst i samarbede med en anden eller andre; men jeg satser på at holde almindelige gudstjenester på helligdage (Jørgen Degn Bjerrum prædiker folkeligt uden manuskript) og vil supplere med ”Sindsrogudstjenester”, ”Begyndergudstjenester”, ”kulturatsgudstjenester” og den slags. Jeg sætter en ære i at have god tid til samtaler. Jeg sætter en time af til dåbssamtaler og to timer af til bisættelses- og vielses-samtaler.
Jeg glæder mig vildt til Rødovre. Jeg vil helst være præst 100% og provst 100%; men jeg ved godt, at den går ikke i længden.
Denne artikel slutter – som den begyndte – med et citat fra Jørgen Degn Bjerrums ansøgning:
”Fokus i arbejdet er derfor, hvordan man får det kristne budskab bragt videre til næste generation. Det er vigtigt at gøre kirken relevant for folk i alle aldre, og tale et sprog, som folk forstår”.

Kommentarer
Top