Annonce

Nye DM-medaljer på bane
WEB_U17DMpodieThorolfFrederikSebastianBenjaminIanRobin.jpg
Yderst til venstre ses Thorolf Rønhede fra CK Fix, der kørt sig til sølv, mens vinderparret er Sebastian Andreasson og Benjamin Hertz ligeledes fra CK Fix. Foto: Jørgen Hertz, CK Fix
banecykling CK Fix-rytterne hiver guld hjem til Rødovre. I går, lørdag, blev det til DM i parløb i U17 klassen, da rødovrerytterne Sebastian Andreasson og Benjamin Hertz var stærkest.

Lørdag blev der kørt DM i parløb i U17 klassen på Odense Cykelbane, hvor fra CK Fix kørte hjem med både guld og sølv.
Sebastian Andreasson og Benjamin Hertz blev danmarksmestre efter en meget intens og hektisk afslutning på parløbet, hvor flere par havde mulighed for at tage titlen lige indtil den sidste spurt, men der var Sebastian Andreasson og Benjamin Hertz altså stærkest.

web_u17dmguld_sebastian-og-benjamin
Vinderparret Sebastian Andreasson og Benjamin Hertz.

En anden CK Fix rytter, Thorolf Rønhede, opnåede en flot andenplads sammen med sin makker Frederik Wandahl fra Roskilde. Thorolf og Frederik var á point med vinderparret. Så den sidste spurt, som blev vundet af Benjamin og Sebastian, blev afgørende for placeringen af mesterskabet. 
CK Fix’erne Emil Schandorff Iwersen og Anthon Hermann blev nummer 6 blandt de 14 deltagende par ved DM.

På torsdag aften er der igen mulighed for at se mange af CK Fix”s ryttere i aktion, når der afvikles DBC stævne i Ballerup Super Arena. Den 29. december afholdes det store traditionsrige nytårsstævne, hvor der, ud over de lokale ryttere, også er mulighed for at se både danske og internationale baneprofiler ligeledes i Ballerup Super Arena.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top