Annonce


RH bød op til dans
RH_herrer-koege_MM_290916.jpg
Lasse Sørensen stod en stor kamp mod FIF. Foto: Brian Poulsen/arkiv
Håndbold Det suveræne tophold FIF havde store problemer i Rødovre Stadionhal, men endte alligevel med at tage hjem med en 4-måls sejr og cementerede dermed førstepladsen i herrernes 2. division.

Rødovre HK – FIF 21 – 25 (12-9)

Rødovre HK FIF
Ask Kristoffersen 4 mål Jeppe Willumsen 6 mål
Alexander Hansen 4 mål Chris Jønsson 5 mål
Daniel Holm 3 mål Philip Monberg 4 mål
Philip Reenberg 3 mål Mads Knitzon 3 mål
Lasse Aaen 2 mål Thor Larsen-Lechuga 3 mål
Andreas Glintborg 2 mål
Rasmus Hartmann 2 mål
Jesper Slagstrup 1 mål

Udvisninger:
Rødovre HK: 3
FIF: 5

Annonce

Rødovres håndboldherrer havde søndag besøg af FIF fra Frederiksberg, som er 2. divisions suveræne tophold. Inden dagens kamp havde gæsterne 10 point for fem kampe, og en positiv målscore på plus 48.
Så der var lagt op til en meget svær opgave for hjemmeholdet.

Storspillende Lasse Sørensen
Kampen blev åbnet med højt tempo og intensitet, hvor hjemmeholdet lagde ud med offensivt og aggressivt forsvarsspil. Rødovre kom foran på kampens første angreb, på mål af Lasse Aaen. Det blev 2-1 ved Daniel Holm, og Andreas Glintborg gjorde det til 3-2. Med endnu en scoring af Daniel Holm blev det 4-3, der var spillet ti minutter.

Gæsterne fik udlignet, inden Rasmus Hartmann og Alexander Hansen bragte hjemmeholdet foran 6-4. Med endnu en Rasmus Hartmann scoring blev det 7-5. FIF kom tilbage, og fik udlignet til 7-7. Lasse Aaen til 8-7, og det blev 8-8 ti minutter inden pausen.

Ask Kristoffersen og Jesper Slagstrup øgede til 10-8 og det blev 10-9 inden Andreas Glintborg og Daniel Holm øgede til pausestillingen 12-9.

En første halvleg, hvor Rødovre spillede med meget højt niveau. Kompakt forsvar med stor vilje, god fart på angrebsspillet og ikke mindst en storspillende Lasse Sørensen i rødovremålet, som præsterede mange klasseredninger.

Ti afgørende minutter
Gæsterne kom bedst ud til anden halvleg. Efter fem minutter blev der udlignet 12-12. Det blev 14-12 til hjemmeholdet på mål af Alexander Hansen og Ask Kristoffersen to minutter senere, som sørgede for Rødovres sidste føring i kampen, for herefter gik hjemmeholdet i stå. De følgende ti minutter kom gæsterne med seks scoringer foran 14-18, og kom dermed foran for første gang i kampen.

Ask Kristoffersen fik brudt scoringspausen, og reducerede til 15-18. Rødovre kom igen bedre med og Alexander Hansen og Ask Kristoffersen fik reduceret til 17-19, og fik igen skabt kontakt, da der resterede ti minutter.

Det blev 18-20 ved Philip Reenberg med sin første scoring. FIF fik med tre scoringer, skabt afgørende afstand, inden Philip Reenberg med sin anden scoring, gjorde det til 19-23 to minutter før slutfløjt.

Philip Reenberg og Alexander Hansen med hver en scoring, gjorde det til henholdsvis til 20-24 og slut resultatet 21-25.

Godkendt indsats
Det var absolut en godkendt indsats af hjemmeholdet, som fulgte det suveræne tophold til dørs. Der blev virkelig investeret i både forsvar og angreb, og kun de ti minutter kort inde i anden halvleg, var der problemer med at tilspille sig scoringsmuligheder, som blev afgørende og gjorde ondt.

Kampens store spiller var Lasse Sørensen i rødovremålet, som viste målmandsspil på højt niveau med mange klasseredninger.

Næste kamp
Rødovres håndboldherrer skal møde Sydhavsøerne søndag den 13. november klokken 15 i Rødby Sportshal.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top