Annonce


Overså formue
brevduebanen-2.jpg
Som billedet tydeligt viser, var det særdeles populært at spille på brevduer. Billedet er fra 1985. For brevdueentusiaster var det muligt at spille på duer i Damhus Tivoli frem til 1999, hvor banen lukkede. Foto: Lokalhistorisk Samling
det gamle rødovre Denne uges historie går tæt på en sag om brevduer og en halv million kroner i kolde kontanter.

I dag kan der indgås alle slags væddemål med et par tryk på telefonen. Sådan var det ikke i de glade 80’er, men lysten til at gamble var bestemt til stede. Det mærkede man især i Damhus Tivoli, hvor brevduebanen var lidt af et tilløbsstykke for personer med hang til væddemål og ikke mindst brevduer. På en løbslørdag var det ikke unormalt, at der blev omsat for en halv million kroner, og de store summer var tilsyneladende lidt for fristende for to røvere tilbage i 1981.

Kunne ikke finde pengene
Bevæbnet med salonrifler og med nylonstrømper trukket over hovederne, brød de en sen aften, dagen inden næstsidste løbsdag, ind på brevduebanens totalisatorlokaler gennem en bagdør. Søndags-
Aktuelt kaldte, i en artikel, røveriet for ’et professionelt planlagt hold-up’, men de to røvere manglede koldblodighed og de overså derfor en større formue i kolde kontanter. Da de to røvere brød ind i lokalet på brevduebanen, var en lang række ansatte stadig i gang med at gøre kasserne op fra dagens spil. I alt blev 12 medarbejdere beordret ned på gulvet og bagbundet med sejlgarn. Røverne begyndte herefter at gennemrode lokalerne, men de blev hurtigt så febrilske, at de til sidst stak af med en kasse indeholdende 38.000 kroner. Et beløb der kunne have været langt højere. Røvernes manglende kølighed var nemlig skyld i, at de overså yderligere 450.000 kroner, der var placeret i et baglokale.
Politiet havde meget få spor i sagen, og det er ikke efterfølgende lykkedes at finde ud af, om de to røvere blev anholdt af politiet.

Annonce
Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top