Annonce


Vilje bag fortjent RH sejr
RH_damer-VSH2002_069_201016_BP1.jpg
Simone Dillon var flyvende i udekampen mod Ajax København. Foto: Brian Poulsen/arkiv
håndbold RHs damer vandt sikkert med fem mål ude over reserverne fra Ajax København. Simone Dillon scorede 12 mål, de ni alene i 1. halvleg.

Ajax København 2 – Rødovre HK 22-27 (11-13)

Rødovre HK 12 mål
Simone Dillon 4 mål
Trine Sevel Holm 2 mål
Anne Brigitte S. Pedersen 2 mål
Christina Hamann 2 mål
Julie Birch 2 mål
Katarina Juul Hansen 2 mål
Johanne Farlov 2 mål
Rebekka Sejdenfaden 1 mål

Udvisninger:
Rødovre HK: 5
Ajax København: 3

Annonce

Rødovres håndbolddamer mødte lørdag eftermiddag Ajax Københavns andet hold i Bavnehøj Arena. Ajax reserver har ikke fået den bedste start på sæsonen, da det er blevet til tre point i fem kampe, og en placering som nummer ni.

Ni scoringer af Simone Dillon i første halvleg
Det var fra start et tændt rødovremandskab med dejligt aggressivt forsvarsspil og kreativt angrebsspil.

Kampen var kun tredive sekunder gammel, da gæsterne fik deres første udvisning, og kom bagud 1-0 på efterfølgende straffekast. Det blev 2-0, før Anne Birgitte S. Pedersen scorede til 2-1.
Simone Dillon til 3-2 og Christina Hamann udlignede til 3-3. Herefter bragte Katarina Juul Hansen Rødovre foran for første gang, inden Simone Dillon med fem scoringer markerede sig, og fik lagt afstand til hjemmeholdet til stillingen 4-8, efter femten minutters spil. Fire minutter senere blev det 5-9 da Julie Birch scorede fra fløjen.

I første halvlegs sidste ti minutter mistede RH rytmen i angrebsspillet, og det var kun Simone Dillon, der, med tre scoringer, heraf to på straffekast, formåede at overliste hjemmeholdets keeper.

Den sikre 4-måls føring blev reduceret til pausestillingen 11-13.
Men det var forrygende at opleve Dillon i denne halvleg, da hun scorede mål med et gennemsnit på næsten hvert tredje minut.

God start på anden halvleg
Rødovre kom fint ud til anden halvleg. Christina Hamann scorede på halvlegens første angreb til 11-14, Anne Birgitte S. Pedersen øgede til 12-15, hvorefter Trine Sevel Holm med stor vilje, brød igennem hjemmeholdets forsvar og øgede til henholdsvis 12-16 og 13-17. Det blev 14-17 inden RH for alvor tog afstand, og øgede i de følgende seks minutter til 14-22 på to mål af Simone Dillon, samt et af Julie Birch, Johanne Farlov og Rebekka Sejdenfaden.
Rødovre kom foran med 17-25, da der manglede ti minutter af kampen, på mål af Trine Sevel Holm, Johanne Farlov og Simone Dillon. Ajax fik reduceret til 19-25, inden gæsterne blev ramt af en dobbelt udvisning, som hjemmeholdet udnyttede med endnu to scoringer til stillingen 21-25, fire minutter før slutfløjt.

Katarina Juul Hansen lukkede for alvor kampen med sin scoring til 21-26 og Trine Sevel Holm øgede mod kampens slutning til 22-27 som blev kampens resultat.

Simone Dillon imponerede med tolv scoringer
I forhold til de foregående kampe, så havde Rødovre fået stabiliseret forsvaret, der spillede med stor bevægelse og god fysik. Angrebsmæssigt blev bolden flyttet godt rundt, og der var kvalitet i afslutningerne.

Trine Sevel Holm, Christina Hamann og Simone Dillon fik lagt et godt tryk på hjemmeholdets forsvar, og krydrede deres indsats med mange flotte scoringer.
En fortjent sejr efter en god indsats, som dog blev lidt skæmmet af manglende rytme i angrebsspillet, i de to halvleges slutminutter, som unødvendigt gav hjemmeholdet nyt håb.

Rødovre HK møder Team Amager søndag den 6. november klokken 10.30 i Rødovre Stadionhal.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top