Verdensrekord for rullende kamera
IMG_2770.jpg
Der var fuld fart på Aftenshowets studie i Industriens Hus, da Guarpaul Singh Rehal og Rokas Garlauskas havde slået verdensrekorden i flest basketball layups hjulpet på vej af Magnus Vase Nielsen, Øssur Eli Silvurdal Djurholm og Sergen Jajovski Foto: Emil Holtemann
Verdensrekord Fem ’drenge’ slog Guinness World Record med flest basketball lay-ups i DR1’s Aftenshowet.

Torsdag aften slog fem streetbasket-drenge fra Rødovre verdensrekorden i flest Basketball layups på 60 sekunder. Det var de to streetbasket-entusiaster, tidligere vindere af 2610-prisen og indehavere af streetbasketforeningen RISK, Rokas Garlaukas og Gurpaul Singh Rehal, der slog rekorden, og nu kan kalde sig for indehavere af en ’Guinness World Record’.

Rekordforsøget bestod i, at Rokas Garlaukas og Gurpaul Singh Rehal skulle løbe tre meter med en basketball, tage en dribling undervejs og skyde bolden i kurven, så mange gange de kunne nå på 60 sekunder. Rekorden var på 20 scoringer, eller layups som det kaldes i basket-termer. De to basketfyre lagde 26 bolde i kurven. Rokas scorede på alle sine 14 skud, mens Gurpaul kun nåede at kaste 13 bolde af sted, og missede én. Til at hjælpe sig, havde de Magnus Vase Nielsen, Øssur Eli Silvurdal Djurholm og Sergen Jajovski, der sørgede for et godt flow med boldende. Både når de skulle væk fra banen, og når de skulle afleveres til de rekordforsøgende streetbasket-spillere.

Annonce

img_2710

Anti-mobning

”Det er lige meget om du er tyk eller tynd, sort eller hvid, hvis vi står sammen om tingene, kan vi klare dem i fællesskab,” sagde Gurpaul, mens han stadig var i gang med at puste ud efter rekorden blev sat. Da han, godt hjulpet på vej af en astma-spray, fik ilt i lungerne tilføjede han. ”Eller hvis man har briller, er overvægtig, og har mine korsbånd og menisken,” grinte nyudnævnte rekordindehaver, som ønsker at blive en del af Kronprinsesse Mary og Mikkel Hansens anti-mobningsprojekt.

”Næste mål er at blive en del af deres projekt.”

img_2675

Streetbasket bryder dårlige vaner hos unge.

”Jeg tror, at streetbasket er en sportsgren, der tiltrækker folk fra dårlige ting. I stedet for at begå disse dårlige ting, så begynder de at træne og spille,” siger Rokas med litauiske rødder, han bakkes op af Gurpaul.

”Du tager dem væk fra den såkaldte onde fritid. Så danner de gode kammeratskaber, som på sigt bliver til en familie. En stor familie. Alle hold og holdkammerater er en stor familie. Hvis du ikke er en familie. Så får du ikke succes,” nikker de nye rekordindehavere enstemmigt.

img_2711

 

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top