Annonce

Udvider med løbebutik
runshop-jesper-madsen.jpg
Jesper Madsen har godt styr på fodtøjet. I den nye butik 'CPH Run Shop' deler han fremover ud af sin viden, så kunderne får de rigtige løbesko. Foto: Red.
ny butik Copenhagen Floorball Center på Roskildevej har valgt at bruge deres lokale for enden af Floorball Centret og har udvidet med en løbebutik. ”Jeg er sikker på, de to butikker vil skabe en god synergieffekt,” siger butiksbestyreren.

Niché sportsforretningen Copenhagen Floorball Center på Roskildevej har specialiseret sig i at levere floorball-
udstyr til klubber i hele Danmark, og nu går butikken skridtet videre, og vil fremover også levere sko, tøj og udstyr der passer til løbeturen.
”De to forretninger hænger sammen, men har hver deres indgang og den nye butik har et selvstændigt navn,” siger 40-årige Jesper Madsen, mens han viser rundt i de nye lokaler.
CPH Run Shop hedder den nye butik, hvor alle fremover kan få foretaget en løbetest og anbefalet et par løbesko, der passer.
”Kundens anatomi skal passe til skoens geometri, og derfor er det ikke lige meget, hvilken løbesko man vælger. En løbesko på tilbud kan måske passe helt fint, men ofte kan man komme galt af sted og få belastningsskader i eksempelvis i skinneben og knæ, hvis løbeskoen ikke passer,” siger butiksbestyrer Jesper Madsen, der 15 års erfaring i løbebranchen og over 22 år i sportsbranchen

Stort løbemarked
Jesper Madsen bor selv i Rødovre og han ved, at Damhussøen, Damhusengen og Vestvolden er flittigt benyttet af motionister, sportsklubber og eliteudøvere. Han mener derfor, at butikkens placering er helt optimal.
”Der findes andre sportsbutikker, der leverer lignende løbetest, men ikke her i Rødovre. Jeg ser et stort potentiale, da flere og flere vælger at snøre løbeskoene. Mange af dem løber endda lige forbi butikken, så fremover kan de jo løbe herind og blive klædt ordentligt på,” siger Jesper.

Annonce
Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top