Tryghed i livets sidste timer
vaagetjenesten_004_171016.jpg
Bente Spittau (tv) gjorde brug af Vågetjenesten, da hendes mand døde i 2013. På billedet ses hun sammen med Ulla Johansen, i midten, og aktivitetsleder i Vågetjenesten, Florine de Jong. Foto: Brian Poulsen
foreninger & fællesskab Frivillige i Vågetjenesten under Røde Kors skaber nærvær og tryghed for døende, når livet er ved at ebbe ud. For 65-årige Bente Spittau var den lokale vågetjeneste en uvurderlig hjælp, da hun mistede sin mand.
Fakta

Navn:
Røde Kors - Vågetjenesten

Sted:
Mødes én gang om måneden i Rødovre Frivilligcenter, Slotsherrens Vænge 2A

Tid:
Mødes efter aftale

Aktivitetsleder:
Florine de Jong

Kontakt:
Al henvendelse vedrørende vågevagter, ring fra klokken 8.00 til 17.00. I lige uger på tlf: 21442730. i ulige uger på tlf: 21661207

Frivilligt arbejde:
Har du lyst og overskud til det frivillige arbejde, eller har du brug for yderligere oplysninger om vågearbejdet, kan Florine de Jong kontaktes på tlf: 21 44 27 30.

Ingen fortjener at dø alene. Derfor har Vågetjenesten i Rødovre siden 2011 ydet menneskelig støtte og tilbud om at sidde ved døende i de sidste svære timer.
Vågetjenesten har en samarbejdsaftale med Rødovre Kommune, der gør at hjemmeplejen kan rekvirere Vågetjenesten til ensomme døende på byens plejehjem eller som aflastning til pårørende.
”Når vi bliver tilkaldt har den døende som regel kun meget kort tid tilbage. Det kan være få dage og nogen gange få timer,” fortæller aktivitetsleder i Vågetjenesten, Florine de Jong, der er pensioneret sygeplejerske. Hun havde egentlig ingen planer om at være aktiv frivillig i Vågetjenesten, men er i dag glad for at hun blev overtalt til at starte den lokale gruppe.
”Jeg kunne mærke, at det var en god måde at få brugt min livserfaring og uddannelse på,” siger Florine om grunden til opstarten af Vågetjenesten. I starten var den rettet mod ensomme, da Vågetjenesten arbejder ud fra princippet om, at ingen fortjener at dø alene. I dag er Vågetjenesten dog i lige så høj grad til for pårørende, der har brug for aflastning i en svær tid.
”Det er en fantastisk ting at kunne aflaste de pårørende, når de trænger til en pause. Vi er til stede og skaber ro og tryghed omkring den døende, men også for de pårørende, der i høj grad har brug for et pusterum,” siger 75-årige Florine de Jong.

Tænder pandelampen
I dag har Vågetjenesten tilknyttet 20 frivillige vågere, og er en af de lokale ’vågekoner’, der frivilligt hjælper til når der er behov for det, er 67-årige Ulla Johansen. For hende er det givende at hjælpe og være til stede ved den døendes side, og hun mener ikke at nogen har fortjent at dø helt alene.
”Når der bliver født en lille ny verdensborger, stiller samfundet læger og sygeplejersker til rådighed. Det er godt, for det skal der til, men når tiden kommer til, at vi skal sige farvel til livet, kan det ske i stilhed og uden at nogen ved det. Det er der ingen der fortjener,” siger Ulla, der ofte sidder en hel nat ved siden af en døende på et plejehjem eller i et privat hjem.
”Ofte ved vi meget lidt om den døende, og derfor kan et samtaleemne ofte være om de ting man ser i hjemmet. Hvis vi ved, at personen har haft en hund, kan vi tale lidt om det. Hvis vi kan se billeder af børn og børnebørn, er det naturligt at tale om dem. Det kan godt være at vi ikke får nogle reaktioner, men vi ved, at man mister hørelsen som noget af det sidste,” fortæller Ulla, der også kan sidde en hel nat ved en døendes side i total stilhed eller synge for vedkommende.
”Vi kommer ud til meget forskellige hjem, men vi kommer altid med et åbent sind. Jeg har været i hjem der var så spartansk indrettet, at jeg nu har købt en pandelampe, så jeg kan læse, hvis den døende ikke har været kontaktbar og jeg har prøvet det helt modsatte, hvor jeg så fjernsyn med den døende og hvor vi grinte af det vi så i fjernsynet,” siger Ulla Johansen.

Annonce

Fantastisk hjælp
Siden Vågetjenestens opstart i 2011 har ønsket om støtte og aflastning været stigende, og i år har der været 20 tilfælde, hvor Vågetjenesten har været tilkaldt som støtte i livets sidste timer.
Bente Spittau er en af de borgere, der har åbnet sit hjem for frivillige vågere. Bentes mand Keld blev i sommeren 2011 syg af kræft og døde to år senere. For Bente var Vågetjenesten til stor hjælp i den sidste tid.
”Jeg blev foreslået Vågetjenesten, og havde på det tidspunkt slet ikke tænkt den tanke, men tog forslaget til mig lige med det samme. Måske fordi jeg var træt og lignede en hængt kat,” siger Bente Spittau, der husker det som hårdt at passe sin mand og være ved hans side i døgnets 24 timer. I fire nætter overlod hun derfor sin ægtemand i hænderne på de lokale vågere.
”Det var den mest positive oplevelse. For første gang i lang tid kunne jeg få sovet uden at bekymre mig om Keld. Jeg vidste at der sad nogle hos ham, og det føltes meget naturligt. Jeg tænkte ikke de frivillige som fremmede. De havde en ro over sig og gav mig den ro jeg selv havde brug for i situationen,” siger Bente, der har stor respekt for det arbejde vågerne udfører.
“Det er fantastik, at de har overskud og evner til rumme andre mennesker der er ude i tovene. Det er en kæmpe støtte til os pårørende. Selvom man er en ressourcestærk familie, kan man også have brug for Vågetjenesten” siger Bente Spittau.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top