Annonce

Tomålsskytte vil undgå at blive kæphøj
RMB-AaB_048_080915_BP.jpg
ishockey Jonas Sass forsøger at holde benene på jorden, selvom han har gang i en sand målfest fortiden.

Rødovre Mighty Bulls tværede naboerne fra Herlev Eagels med en 5-1 sejr hjemme i Rødovre Skøjte Arena. To af målene blev scoret af den gæve Jonas Sass, der dog for alt i verden ikke vil blive for kæphøj, trods sin status som humørspreder på holdet.
“Jeg fokuserer rigtig meget på at hjælpe holdet. Jeg er glad for at sætte dem ind, men gider ikke være kæphøj,” griner Jonas Sass, der endnu ikke er omklædt efter sejren over sin gamle klub.

Han strutter af selvtillid, og med sine fire mål i fem kampe er han nummer tre på topscorerlisten, kun overgået af Brendan Connolly og Jannik Karvinen.
“Det giver mig sindssygt meget selvtillid. Det er fedt, fordi holdet kæmper, og giver mig pladsen. Jeg er ikke selv den største spiller på isen, men så kommer Daugulis (Mike red.), og står op for mig.”

Annonce

Rødovreånden: Nøglen til succes
Det er ingen hemmelighed, at Rødovre Mighty Bulls arbejder med et af ligaens laveste budgetter. Alligevel ligger klubben godt til i toppen. Skal man tro Jonas Sass, så skyldes det i høj grad, at man spiller for mere end en løncheck, man spiller med hjertet for barndomsklubben.
“Alle kender hinanden fra ungdomsårene. Folk kommer ikke for pengenes skyld. Folk kommer her på grund af hjertet, og fordi de elsker hinanden. Folk har fuldtidsarbejde ved siden af, men giver den alligevel hele armen her i klubben,” fortæller Sass.

Med 2821 tilskuere i hallen fredag aften, blev der sat hidtidig sæsonrekord.
“Vi har fans der bærer os i dag,” slutter Sass.

 

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top