Odense slutspurtede i jævnbyrdig fight
RMB-frederikshavn_005_141016.jpg
Foto: arkiv
ishockey Spændingen var kolossal forud for 3. periode i ishockeykampen mellem Rødovre Mighty Bulls og Odensbulldogs, men fynboerne trak fra til sidst.

Rødovre Mighty Bulls vs. Odense Bulldogs: 2-4 (1-1, 0-0, 1-3)
03:52 1-0 Matthias Martini Asperup (Tobias Ruelykke og Rasmus Astrup)
19:25 1-1 Simon Grønvaldt (Martin Larsen og Henrik Nielsen) PP1
46:04 1-2 Dale Mitchell (Tony Romano og Sebastian Strandberg)
51:14 1-3 Mikkel Ankjær Nielsen
54:58 2-3 Steffen Klarskov Nielsen (Jannik Karvinen og Matthias Martini Asperup) PP2
58:04 2-4 Dale Mitchell (Mads Schaarup)
 
Udvisninger
RMB: 4x2min. – OB: 6x2min.
Skud
27-37
Tilskuere
1256

Rødovre Mighty Bulls blev sendt på landsholdspause med et 2-4 nederlag efter en jævnbyrdig fight mod Odense Bulldogs.

Annonce

Kæden med Matthias Asperup, Rasmus Astrup og Jonas Sass var flyvende fra første skift, og allerede efter fire minutter scorede Asperup et af sine sjældnere ’styrings-mål’, da han satte staven på et skud fra Tobias Ruelykke, som snød en af ligaens bedste målvogtere, Tadeas Galansky.

Udvisningerne haglede ned over Rødovre, der kom i tomandsundertal umiddelbart efter 1-0 målet. Selvom forsvaret krigede, kunne de ikke tilskrives, at odenseanerne ikke fik pucken over stregen, det var nemlig ene og alene Chris Carrozzis gentagne fantomredninger.

Den Rødovreopdrættede Simon Grønvaldt udlignede med et slagskud, da der blot manglede 30 sekunder af første periode.

Som kampen skred frem fik Rødovre overtag i spil og chancer. Udvisningerne begyndte også at falde i Rødovres favør, men effektiviteten i powerplay udeblev.

Slutspurt afgjorde for Odense

Selvom første periode var Odense-domineret, og anden periode Rødovre-domineret, var de begge endt uafgjort. Begge mandskaber gik defensivt til værks, ingen ønskede at tabe point i et øjebliks dumdristighed. Som et lyn fra en klar himmel faldt Odense-scoringen til 1-2, pucken var endt hos topscoren fra i fjor, Dale Mitchell, hvis eksplosivitet overraskede Chris Carrozzi, der havde stået en sublim kamp. Carrozzi var chanceløse ved 1-3 målet, som mest af alt lignede et uheldigt selvmål fra Marco Illemanns skøjte. To minutters tomandsovertal blev vekslet til en Rødovre-reducering, i en mærkværdig situation, hvor Jannik Karvinen knækkede staven, og pucken derefter endte hos Steffen Klarskov, som skabte håb blandt de jublende Rødovre-fans.

Få minutter senere var der intet at juble af, da Dale Mitchell lukkede og slukkede med sin scoring til 2-4.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top