Annonce

Lær at lev med dine kroniske smerter
Når livet er et smertehelvede, kan det være svært at leve ordentligt, men ikke umuligt. Nyt kursus hjælper dig gennem et liv med kroniske smerter. Helt gratis.
Fakta

Tema om kroniske smerter
Arrangementet er gratis. Husk tilmelding til sundhedscenteret på tlf. 36 37 81 90 eller sundhedscenter@rk.dk

Kroniske smerter rammer hver femte borger. Det svarer til, at 800.000 mennesker lever med en kronisk smertetilstand i Danmark.

Som psykolog og konsulent på en privat smerteklinik arbejder Helle Hermansen dagligt med kroniske smerter.
Torsdag den 3. november fra kl. 19 til 21 deler hun ud af sine erfaringer i Rødovre Sundhedscenter.
Her kan alle, der har mærket smerter på sin egen krop over en længere periode få gode råd til at leve med de kroniske smerter.
Her kan vi nemlig sjældent gøre noget selv, og for mange er en typisk reaktion at holde sig i ro eller udskyde beslutninger og aktiviteter.
Det kan være hensigtsmæssigt på kort sigt, men i det lange løb er det uhensigtsmæssigt at sætte livet i stå, da det nemt skaber et tomrum, hvor smerteoplevelsen forværres.

Ud af en onde cirkel
”Når en smertetilstand først er blevet langvarig og kronisk, får den tit en selvforstærkende virkning ved at sætte ’onde cirkler’ i gang. Smerter stresser både krop og psyke, og begge slags stress kan forværre smerteoplevelsen, eller endda skabe nye typer smerte. Der til kommer de bekymringer, som mange med kroniske smerter kæmper med,” lyder det fra Rødovres Sundhedscenter, som håber, at mange vil komme til arrangementet.
”Medicin kan nogle gange lindre smerterne, men når man har en kronisk smertetilstand, bliver man sjældent helt smertefri. Derfor er det vigtigt at finde ud af, hvad man selv kan gøre,” opfordrer de.
Til arrangementet vil Helle Hermansen fortælle, hvordan du kan blive bedre til at finde balancen mellem aktivitet og ro, og hvordan du kan håndtere dine bekymringer. Du får også gode råd til, hvordan du kan give dine omgivelser den rigtige viden om ofte usynlige smerter.

Annonce
Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top