Kommunen vil selv klare ærterne
penge-roedovre_081107_BP.jpg

PFA-kunder for 7 millioner retur i Rødovre.

En samlet kommunal- bestyrelse har besluttet, at Rødovre Kommune i de kommende fire år selv skal stå for budgetteringen af de forventede skatteindtægter. Foto: Arkiv
økonomi En samlet kommunalbestyrelse har besluttet, at Rødovre Kommune i de kommende fire år selv skal stå for budgetteringen af de forventede skatteindtægter. Selvbudgetteringsløsningen forventes at give en gevinst på 30 millioner kroner.
Fakta

Ifølge de seneste beregninger kan Rødovre Kommune se frem til en merindtægt på 31,1 millioner kroner over de næste fire år ved
valg af selvbudgettering.
Hvordan det reelt går, afhænger af størrelsen på det faktiske udskrivningsgrundlag og
afhænger både af skatteindtægterne på
landsplan og i Rødovre.

Kilde: Rødovre Kommune

Rødovre Kommune har vind i sejlene, og boomet i byudviklingen får nu kommunen til at vælge en ny finansiel model, når der de kommende fire år skal lægges budgetter.
Rødovre Kommune har fremover valgt at selvbudgettere, hvilket i ordets forstand betyder, at kommunen selv planlægger sine budgetter ud fra egne skatteindtægter og udgifter.
Siden 2008 har Rødovre Kommune ellers valgt den mere sikre løsning med at lade staten stille en garanti, hvor kommunens indtægter lægges fast ved budgetvedtagelsen og ikke efterfølgende kan reguleres. Med Statsgarantien løber kommunen ikke ind i ubehagelige økonomiske overraskelser, mens der ved selvbudgetteringen
både kan vindes og tabes.

Livrem og seler
Borgmester Erik Nielsen (S) forsikrer imidlertid, at kommunen går med livrem og seler og ikke gambler med kommunens økonomi.
”I gamle dage kaldte man det russisk roulette at vælge selvbudgettering, men det er vi slet ikke ude i her,” siger Erik Nielsen om selvbudgetteringsmodellen, der over en 4-årig periode forventes at give 31,3 millioner kroner mere i kassen, end hvis kommunen havde valgt den sikre garanti fra staten.
”Det er kompliceret teknik, men det har stor betydning for vores økonomi. Vi er traditionelt meget påpasselige med at vælge selvbudgettering, fordi der er en risiko ved det.”
“Men med de tal, vi har nu, er der så store økonomiske fordele, at vi bør gøre det,” siger borgmester Erik Nielsen.

Annonce

Vækst, vækst og vækst
Rødovre Kommune har siden 2008 valgt statsgarantien, hvilket, i langt de fleste budgetår, har vist sig at være en god idé. I 2013 havde kommunen eksempelvis tabt mere end 20 millioner kroner, hvis de havde valgt at selvbudgettere. Omvendt skønner Erik Nielsen, at selvbudgettering i år kunne have givet kommunen små 10 millioner ekstra i kassen.
”Med statsgarantien får vi ingen ekstraregninger, men vi forudser nu, at tiden er rigtig til selvbudgettering i forhold til den positive udvikling Rødovre er inde i,” siger borgmesteren.
Og det er den positive byudvikling, der er årsagen til, at Rødovre Kommune fremover vælger den mere usikre økonomiske kalkule.
Det er forventningen om mange nye borgere, en generel øget vækst i kommunen og i hele hovedstadsområdet, der er årsagerne til valget om selvbudgettering.
”Rødovre er inde i en fantastisk udvikling. Der bliver investeret i vores by, og i forhold til størrelsen er vi en af de kommuner, der vækster mest i Danmark.”
“I løbet af sommeren fik vi en økonomisk dukkert af Social- og Indenrigsministeriet, og vi skulle ekstraordinært ud og finde 22 millioner kroner, fordi vi ikke længere er så socialt udfordrede sammenlignet med andre kommuner. Med det her træk bruger vi den positive udvikling i vores by til at styrke økonomien,” siger Erik Nielsen.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top