Annonce


Håndboldlektion
RH_herrer-koege_040_290916.jpg
RHs herrer blev effektivt stoppet i udekampen mod Ydun. Foto: Brian Poulsen/arkiv
håndbold Det blev til et 10-måls nederlag til RHs herrer, da de blev overmatchet ude mod Ydun.

BK Ydun – Rødovre HK 32-22 (17-11)

Rødovre HK   BK Ydun  
Ask Kristoffersen 5 mål Mikkel Saad 9 mål
Alexander Kragh Hansen 5 mål Nikolaj Egestorp 6 mål
Andreas Glintborg 3 mål Jakob Wermuth 5 mål
Philip Renberg 2 mål Jonas Petersen 4 mål
Jesper Roos Slagstrup 2 mål    
Daniel Holm Hansen 2 mål    
Martin Rasmussen 1 mål    
Mads Pehrsson 1 mål    
Rasmus Hartmann 1 mål    

Udvisninger:
Rødovre HK: 4
BK Ydun: 4

Annonce

To kampe nul point, det var hvad det blev til, da Rødovres herrer og damer mødte BK Ydun i Frederiksberg-Hallen i weekenden.

Rødovres herrer mødte et yderst effektivt og fysisk stærkt hjemmehold. Der var tryk på fra kampens start, og de to hold fulgtes ad, de første femten minutter, hvor stillingen var 7-6 til hjemmeholdet.
Med tre scoringer øgede hjemmeholdet til 10-6, men Mads Pehrsson og Alexander Kragh Hansen skabte nyt håb, og fik reduceret til 10-8, da der var spillet tyve minutter. Med endnu en scoring af Alexander Kragh Hansen blev det 11-9, inden hjemmeholdet, med fem scoringer i træk, skabte afstand, til stillingen 16-9, heraf tre scoringer, hvor RH var ramt af en dobbelt udvisning. Jesper Roos Slagstrup fik reduceret til 16-10 og Ask Kristoffersen med første halvlegs sidste scoring, til pausestillingen 17-11.
En første halvleg med høj intensitet, hvor hjemmeholdet i flere situationer, straffede RH med en god timing i kontrafasen.

Tabte til fysisk stærkere modstandere
Ydun lagde stærkt ud efter pausen. Det blev 20-11 inden Daniel Holm Hansen med to scoringer og Jesper Roos Slagstrup fik reduceret til 20-14. Det blev 22-15 på mål af Alexander Krogh Hansen, som med endnu en reducering, gjorde det til 25-16, midt inde i anden halvleg.

På mål af Andreas Glintborg og Martin Rasmussen blev det henholdsvis 26-17 og 26-18, men hjemmeholdet fortsatte med at lægge tryk på gæsterne, og øgede deres føring til 30-18.
Alexander Krogh Hansen og Ask Kristoffersen reducerede til 30-20, hjemmeholdet kom, med endnu to scoringer, foran 32-20, inden Ask Kristoffersen og Rasmus Hartmann med hver en scoring begrænsede nederlaget til ti mål, med slutcifrene 32-22.

Det var et nederlag til en klart bedre modstander, som spillede med stor fysik, og et aggressivt forsvar, der gjorde det vanskeligt for RH at tilspille sig scoringsmuligheder.
Angrebsmæssigt var Ydun uhyre effektive i deres afslutninger, og levnede ikke Lasse Sørensen og Peter Kampel i rødovremålet mange chancer.
Trods Yduns fysiske overtag, så holdt Rødovre gejsten og koncentrationen kampen igennem, selv om det var op ad bakke.

Ask Kristoffersen og Alexander Krog Hansen, med hver fem scoringer, gjorde det fint angrebsmæssigt, og Daniel Holm Hansen gjorde det godt på stregen og kæmpede imponerende i forsvaret.

Næste kamp
Rødovre får besøg af Hvidovre IF, lørdag den 15. oktober klokken 15:15 i Rødovre Stadionhal.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top