Annonce

Gys og gru med Lokal Nyt
Hovedindgang_Dag_03_Anders_Bøggild_2015.jpg
Tivoli slår i næste weekend dørene op til Halloween i Tivoli. Deltag i konkurrencen og oplev uhyggen helt gratis med Rødovre Lokal Nyt.
konkurrence I samarbejde med Tivoli udlodder vi entrébilletter og turpas til den gamle forlystelsespark, når Tivoli, i næste weekend, tager hul på landets største Halloween-fest.

I efteråret 2006 slog Tivoli gitterportene op til den første hallo-
ween-sæson, og siden har den ærkeamerikanske uhyggesfest blevet en rigtig Tivoli-tradition. Dog i en langt mere fordansket udgave.
Tivoli har ladet sig inspirere af de gamle, nordiske høstfester og når dette års fest begynder på næste fredag, kan du få uhyggen ind under huden helt gratis.
I samarbejde med Tivoli trækker vi nemlig lod om 3×4 entré-billetter med turpas. Alt du skal gøre for at deltage i konkurrencen er at svare rigtigt på spørgsmålet i faktakassen og sende dit svar i en SMS.

Græskar og zombier
I 2015 besøgte 541.000 gæster Halloween i Tivoli, og i år kan de mange besøgende blandt andet prøve en ny digital oplevelse. Der bliver premiere på et nyudviklet augmented reality zombiespil på mobiltelefonen, der vil
give virkeligheden en ekstra digital animeret dimension. Med hjælp fra telefonens kamera blandes det virtuelle og virkeligheden sammen, hvorefter et nyt univers opstår, så brugeren for eksempel ser uhyrer, der stiger op af vandet i Tivoli Søen.
Lørdag den 15. oktober klokken 11.30 afholdes der for 9. gang DM i Kæmpegræskar i Tivoli. Landet over har entusias-
tiske græskaravlere puslet og plejet deres græskar af sorten Atlantic Giant, som var de længe ventede ønskebørn. ’Babyerne’ kan komme helt op på 451,4 kg, som er den gældende danske rekord, der blev sat i Tivoli i 2012.
Udover det nye mobilspil og kåringen af Danmarks største græskar, byder den store Halloween-fest også på 40 handelsboder og et monsteroptog med over 150 udklædte monstre, der vil hjemsøge Tivoli lørdag den 29. oktober klokken 18, som led i Copenhagen Zombie Crawl.

Annonce

 

Konkurrence
Deltag i konkurrencen om 3×4 billetter til Halloweenfest i Tivoli fra den 14. oktober til og med den 6. november.
Spørgsmål:
Hvor mange gæster besøgte Halloween i Tivoli sidste år?
Send dit svar på SMS til tlf: 3112 2610
Vi trækker lod blandt de rigtige svar mandag den 10. oktober klokken 12. De tre vindere får direkte besked på SMS.

Kommentarer

1 kommentar om “Gys og gru med Lokal Nyt”

  1. Svend E Nielsen siger:

    541.000 gæster besøgte Halloween i Tivoli sidste år

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top