Annonce

FCK-Venligboerne: 2-2
fck.jpg

FCK OG FLYGTNINGE: Det blev til en sikker 2-0 sejr til hjemmeholdet, da nogle af Rødovres flygtninge gæstede nationalarenaen sammen med Venligboerne. Foto: Red

Det blev til en sikker 2-0 sejr til hjemmeholdet, da nogle af Rødovres flygtninge gæstede nationalarenaen sammen med Venligboerne. Foto: Red.
FCK OG FLYGTNINGE FCK vandt måske 2-0 over Silkeborg i Parken, men det var integrationen, der var den virkelig vinder, da flygtninge fra Rødovre fik smag for dansk kultur og fodbold.

Det var en kold og grå lørdag eftermiddag. En lille håndfuld flygtninge er samlet foran Rødovre Rådhus. Ikke for at demonstrere eller søge hjælp, men for at deltage i et arrangement, som skulle give nye bekendtskaber og en dansk kulturel oplevelse. Det var sjovt at se, hvordan der fra start blev dannet nye venskaber mellem flygtningene internt og arrangørene. Godt hjulpet på vej af en lang tur med offentlig transport.

”Jeg kan godt lide fodbold, derfor glæder jeg mig til kampen,” lød det fra Muhammed Ejaz, som havde tilmeldt sig på grund af de sociale muligheder. Eventen handlede nemlig ikke så meget om fodbold, men om at komme ud og møde nye mennesker.
“Jeg kigger på fugle,” sagde en af de unge fyre med et smil, der var en dansk teenager værdig, da han blev spurgt, hvad han kiggede på i køen ind til stadion.
Fed oplevelse
Med ét lød en høj og klar lyd, som bredte sig ud over de robuste tribuner. Kampen var fløjtet i gang. Publikum klappede spændt og satte sig til rette. Nu måtte spillerne nede på banen
gøre resten. Kampen i sig selv mindede om så mange andre, og med et resultat på 2-0, skilte den sig ikke så meget ud. Dog lod det til, at alle havde haft en god oplevelse og havde lært noget mere om danskerne end om flot fodboldspil, da dommeren fløjtede af.

Annonce

Hvorfor arrangerer Venligboerne turen?
”Vi gør det, fordi vi synes, det er ekstremt vigtigt for flygtningene at komme ud og opleve, hvordan dansk kultur kan være. Og for at vise dem, det ikke kun handler om arbejde og penge, men også at opleve ting sammen. Det er også en måde, hvorpå flygtningene lærer mere om os, og oplever os på en ny måde,” siger Nilofer Abbasi fra Venligboerne.
“Derudover, synes vi, det er vigtigt, de lærer nye mennesker at kende. Det er ikke spor nemt at komme til et nyt land med nye mennesker, traditioner og nye ting, som vi danskere helt naturligt er indforstået med. Derfor er det vigtigt at hjælpe dem,” afslutter Nilofer Abbasi.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top