Annonce


Fortvej dyrere end forventet
fortvej-vejarbejde_003_210716.jpg
I forbindelse med renoveringen af Fortvej bliver der lagt fortov og cykelstier i begge vejsider. Foto: Arkiv
trafik Der var fra start tvivl om, hvorvidt de afsatte 6,7 millioner kroner til renoveringen af Fortvej ville række til hele strækningen.

Det står nu klart, at Rødovre Kommune må hive ekstra 700.000 kroner op af kassen for at færdiggøre den sidste del af Fortvej fra Juelsmindevej/Kærbyvej til Rødovrevej.
Det er uforudsete udgifter i forbindelse med anlægsarbejdet af den første delstrækning, der kræver en ekstrabevilling.
”Vi har hele tiden været klar over, der var en potentiel risiko for, at beløbet ikke kunne dække alle omkostningerne. Derfor vælger vi at afsætte yderligere et beløb, så skolevejen kan laves helt færdig. Det er blandt andet vigtigt at ombygge krydset ved Juelsmindevej, så der fremover vil være ubetinget vigepligt,” siger næstformanden i Teknik- og Miljøudvalget, Michel Berg (S).
Rødovre Kommune forventer, at renoveringen af Fortvej vil stå færdig inden udgangen af november 2016.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top