Annonce


Forsvarssejr til RHs herrer
RH_herrer-koege_011_290916.jpg
Stærkt forsvars- og målmandsspil var en solid base for sejren over Hvidovre. Foto: Brian Poulsen / arkiv
håndbold Et stærkt forsvarsspil, især i 1. halvleg, grundlagde en flot 8-måls sejr til RHs herrer.

Rødovre HK – Hvidovre IF 28 – 20 (11-6)
Rødovre HK:
Andreas Glintborg              7 mål
Lasse Aaen                           6 mål
Alexander Krag Hansen    5 mål
Philip Renberg                     3 mål
Ask Kristoffersen                 3 mål
Jesper Slagstrup                  3 mål
Mads Pehrsson                    1 mål

Rødovres håndboldherrer vandt lørdag eftermiddag sin anden sejr ved at vinde 28-20 over naboerne fra Hvidovre, og har nu fire point efter fire kampe.

Annonce

Stærkt forsvarsspil
Om kampen siger holdet træner Thomas Sørensen:
”Kampen viste fra start to hold, der var godt tændte. Vi havde et 3:2:1 forsvar, var igennem hele 1. halvleg rigtig dygtige til at udfordre Hvidovres angrebsspil med solide tacklinger.”
“Det gav flere bolderobringer og mulighed for kontra. Angrebsmæssigt kom vi på tavlen 11 gange og havde chancer til flere scoringer, men det vigtigste var det gode samarbejde mellem forsvar og keeper, som resulterede i kun seks scoringer til Hvidovre i første halvleg,” fortæller rødovretræneren. Han fortsætter:
”Efter pausen var der åbent hus i begge ender. Hvidovre praktiserede flere forskellige variationer af angrebsspil, men vi holdt hovedet koldt og var godt forberedt. Vi havde i de fleste tilfælde stadig overtaget. I de sidste minutter af kampen satsede Hvidovre, hvilket resulterede i lidt nemme scoringer til os, så kampen endte fuldt fortjent med en flot 28-20 sejr.”
“Stor ros til teamet omkring herrersenior,” slutter Thomas Sørensen.

Rødovres håndboldherrer spiller igen søndag den 23. oktober klokken 15:15 mod IF Stadion i Rødovre Stadionhal.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top