Annonce


Duus ikke tilfreds med defensiven
WEB_Duus_RMB-HBF_IN_250915-48-of-51.jpg
Foto: arkiv
ishockey Cheftræneren stillede sig tilfreds med det ene point efter Rødovre Mighty Bulls straffeslagsnederlag til Frederikshavn White Hawks. Offensiven var ok, mens defensiven fik vendt tommelfingeren nedad.

Det var en nogenlunde tilfreds Rødovre Mighty Bulls cheftræner vi talte med efter straffeslagsnederlaget til Frederikshavn.

”Som kampen udvikler sig, er jeg vel tilfreds med ét point, vi møder et godt hold, der er mere udhvilet end vi er, det kan måske være en del af forklaringen, vi er i hvert fald på hælene i første periode,” sagde Jesper Duus

Annonce

”Anden periode var meget rodet, men vi får gang i skøjteløbet, og et mål som giver os lidt energi, mens tredje periode kunne have gået til begge sider,” vurderes kampen af Duus. Tredje periode gik som bekendt til Rødovre, der dermed tvang kampen i forlænget, men Frederikshavn kom allerede foran fra kampens begyndelse.

”Det er jo det vi snakker om til hver eneste kamp. Det er vigtigt for os at få en god start. Vi er ramt lidt af nogle utilfredsstillende kampe. Det sætter sig måske lidt i hovedet på spillerne. Vi bliver bange for at lave fejl, og følge vores instinkt. Det er noget, som vi må arbejde med,” lød det fra Jesper Duus.

Det defensive versus det offensive

Rødovre Mighty Bulls var foruden den akrobatiske Matthias Asperup, der måske er Rødovres stærkeste kort i offensiven, men Duus var tilfreds med dagens offensiv, og fremhæver selv Emil ’Jamie’ Oliver Christensen, Andrey Chistyakov og Thomas Olsen.

”Jeg synes at Jamie, Andrey og Thomas har gjort det godt. De skaber energi, ligger pucken dybt, spiller enkelt og suger kraft ud af modstanderen. De viser vejen, og giver et mentalt boost til holdet,” lyder det fra Duus, der dog ikke har samme roser for defensiven, der fortsat er skadesramt.

”Det er mere defensivt, at jeg ikke er tilfreds. Vi holder os ikke til gameplan, men fiser og farer rundt,” lyder det fra cheftræner Duus.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top