Annonce


Den svære samtale
johannes-jensen_002_131016.jpg
Indlevelsen i den nødstedte og kriseramtes følelser og behov for fortrolighed fremstilles i ’Den svære samtale – kan den blive en god oplevelse?’ som en fremgangsmåde med store muligheder. Den bygger på Johannes Henning Jensens arbejde som underviser af sundhedsstuderende og på kurser for socialt engagerede frivillige – og især på personlige samtaler om sorg og kriser med døende og deres pårørende som en af hverdagens opgaver i Islev Kirke. Den fås også som E-bog. Foto: Brian Poulsen
ny bog Tidligere præst fra Rødovre giver førstehjælpskasse til sjælen i form af ny bog om den svære samtale.

Kan den svære samtale blive en god oplevelse?
Dét spørgsmål og mange andre forsøger den tidligere præst hos Islev Kirke, Johannes Henning Jensen, at give svar på i sin nye bog om, hvordan man kan tale om alvorlige problemer med nødstedte, syge og døende.
For hvordan finder man håb og muligheder, når
livet er sværest?
Bogens første del behandler praktisk sjælesorg, og er en god guide til at forstå begrebet sjælesorg. Den hjælper læseren, hvad enten denne er pårørende eller fagperson til bedre at gå ind på nogle af de udfordringer, man møder såvel som yder som modtager, når der er behov for sjælesorg. Anden del behandler den teologiske tilgang til sjælesorg og uddyber første del.
Undervejs trækker Johannes Henning Jensen, der i dag har en supervisionsgruppe på Frederiksberg, og er frivillig nattevagt i Sct. Nikolai Tjenesten, på sine erfaringer som præst og underviser på Diakonissestiftelsen.
”Men selvom jeg bruger konkrete cases, er de alle anonymiserede,” understreger Johannes, der også havde samtalegrupper i Islev Kirke fra 1974 til 1995.

Rundbordssamtaler og prædikestol
Efter at han gik på pension, følte han behov for at få samlet de emner, han underviste i og problemstillinger, som han mødte i sin virketid. Resultatet er en bog, der giver praktiske råd og anledning til eftertænksomhed hos alle, der har med ’den svære samtale’ at gøre.
”Man skal øve sig i at skabe tryghed igennem fortrolighed. Desto sværere situationen er, desto vigtigere er det med et trygt rum. En god atmos-
fære er afgørende for, om man siger noget, man ellers ikke kunne få frem, og så skal man være indlevende. Det der er vigtigst, ligger ofte dybest nede og kommer sidst frem,” siger Johannes Henning Jensen, der er gået helt tilbage til starten af sin præstegerning i sin søgen efter svar. Dengang hans ægtefælle læste psykologi, og han læste korrektur på hendes afhandling om ‘Det terapeutiske miljø’.
Senere har mange lagt rundbordssamtalerne for foragt.
”Men dem skal vi ikke glemme. Dersom vi mennesker skal trives og helbredes, skal det ske i en atmosfære af demokrati, accept og åbent fællesskab. Hvis man indøver de ting i samtalen, kan det blive til et støttende, helbredende miljø,” forklarer Johannes, der aldrig ser to mennesker på den samme måde.
”Jeg ser og oplever en ny Verden, hver gang et menneske betror sig, uanset om det er i kirken, på hospice eller i undervisningen. Når nogen har det dårligt, har ingen det helt godt, og så er det, at det enkelte menneske i den svære samtale har et særligt ansvar,” siger han, som havde han næsten sagt det i den store kirke i Islev.

Annonce

Ansvar for hinandens liv
Den universelle etik om menneskers ansvar for hinanden, har han da heller ikke grebet ud af den blå luft, men bygger på professor K.E. Løgstrups understregning af, hvordan vi er hinandens verden:
”Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, – en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, – en lede man uddyber eller ophæver. Men det kan også
være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej,” citerer han i bogen Løgstrup for at sige.
Bogen starter nødvendigvis med det, der ligner et dødsfald. Den hedder ’Den svære samtale,’ og er udgivet på ‘Skriveforlaget.dk’. Den kan købes i boghandlere og på Internettet, men så lærer du også at hjælpe, selvom hjælpen måske blot er at skabe tillid til, at du er der for en anden.
”Det er strafbart at undlade at hjælpe en person i øjeblikkelig livsfare, ifølge straffeloven. Men pligt og krav hjælper ikke, når vi mennesker bliver chokerede og bange. Den bedste hjælp for en døende kan være tilliden til, at du bliver der, også selvom du måske ikke ved, hvad du skal sige og gøre. Man må øve sig i ikke at blive bange eller forlegen, og bogen viser, det kan være en støtte i sig selv at turde blive og være magtesløse sammen, ” påpeger Johannes Henning Jensen.
Det hjælper ikke altid noget bare at snakke om tingene i den svære samtale.
”Det er indlevelsen som hjælper, så der bliver plads til det, den anden ikke tør sige. Så vi skaber et trygt rum, der giver mulighed for nådens ord,” siger han igen, som sagt fra en prædikestol.
Her tilføjer han dog, på en måde, som kun han kan det.
”Ikke en prædikestol. Men fra en hvilken som helst stol.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top