Annonce

Toppræstation sender Avarta til tops
EB_Jacob-albrechtsen_Avarta-Hvidovre_IN-31-of-42.jpg
Kaptajn Albrechtsen var suveræn i søndagens topkamp mod Hvidovre. Foto: Ian Nielsen
fodbold Avarta leverede en yderst kompetent indsats og tog tre point i topkampen mod Hvidovre.

Avarta – Hvidovre IF 2-0 (1-0)
1-0 Christopher Jakobsen (30′)
2-0 Christian Offenberg (66′)
548 tilskuere

Topkampen mellem Avarta og Hvidovre IF endte fortjent med en 2-0 sejr til Avarta, selvom Hvidovre ellers var klart bedst efter de første 20 minutter af opgøret i Espelunden.
Hvidovre kom ud fra første fløjt og virkede mere klar end hjemmeholdet. Gæsterne forsøgte sig med flere bolden ned i Avartas bagrum, men hjemmeholdets kaptajn Jacob Albrechtsen havde styr på alle dueller og fik timet sine indgreb helt perfekt, Albrechtsen var i særklasse banens bedste i dagens topkamp. Han tabte ikke en eneste duel, gav forsvaret ro og han leverede virkelig en klassepræstation.

Annonce

Da kampuret rundede de 25 minutter, begyndte Avarta at få bedre fat og samtidig blev de farlige på deres spil over kanterne. I det 30. minut fik Avarta tildelt et hjørnespark, som Saban Özdogan trissede ud for at tage, og en spiller som ham Özdogan slår næsten kun indlæg med kvalitet, og det var lige netop, hvad der skete.
Bolden blev slået flot ind i hovedet på Christopher Jakobsen, der headede bolden koldt i nettet, hvilket fik lydniveauet i Espelunden til at stige.
Hvidovre havde også fans med til denne topkamp, som ellers havde domineret lydmæssigt indtil Avartas scoring.
Hjemmeholdet fik en god pose selvtillid efter scoringen og blev mere sikre i boldomgangen.

2. halvleg startede helt ligesom første. Hvidovre prøvede at få trykket Avarta ned og spillede på bolde ned i Avartas bagrum, men de kunne ikke få det til at lykkedes, og de kunne ikke helt finde alternativer til, hvilke måder de ellers skulle komme igennem på.

I det 66. minut fik Christian Offenberg bolden på midten af banen, flere af spillerne fra Hvidovre prøvede at begå frispark og på den måde få ham stoppet, men Offenberg gled af på af forsøgene og fik resolut sparket kuglen i kassen. Det var en ekstrem flot soloaktion fra angriberen, der igen scorede for de grønblussede.
Hvidovre kom aldrig med et modsvar, og dermed kunne Avarta snuppe de tre point og generobe 1. pladsen.

Stærke individuelle præstationer

To spillere lyste op i dag, og det var kaptajn Albrechtsen, som vandt alle dueller og var overlegen i alt, hvad han foretog sig, men også Saban Özdogan leverede en utrolig god indsats og satte flere gange holdkammeraterne i scene.

Mulig brækket næse
Hvidovres nummer 15, Martin Nielsen, var uheldig i en duel og har muligvis brækket næsen. Han blev sendt på skadestuen med det samme.

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top